Ålborg, den 30.6.1999

(C) Copyright: Peter Gorm Larsen, men brug den bare - husk kilde!
 

Døde tal bliver levende på nettet

 Som folkeskoleelev, samfundsfaglig gymnasieelev, statskundskabsstuderende og endelig samfundsfagslærer har jeg ofte måtte pløje mig igennem tal fra forskellige danske og udenlandske statistiske publikationer. Det tog lang tid. Først skulle jeg på biblioteket, spørge bibliotekaren, finde den rigtige hylde, og så var jeg fremme ved værket. Nu kunne jeg endelig sætte mig ned og begynde at studere tallene.

Det var svært at få et overblik over tallene. På et ternet papir begyndte jeg at afskrive tallene. Lommeregneren blev fundet frem. Nu kunne jeg sætte mig til at regne. Jeg udregnede ofte procent- eller indekstal. At konstruere et grafisk udtryk for tallene var et sisifosarbejde. Der gik mange timer i gymnasiet med at indtegne tal på millimeterpapir. Man afleverede så arket til læreren. Han kontrollerede om grafen eller kurven var i orden. Hvis der var fejl måtte man have viskelæderet frem eller i værste fald starte helt forfra på et nyt millimeter papir. Millimeterpapiret blev så vedlagt den rapport eller opgave man var blevet sat til at lave.

Ofte blev man ikke færdig med sin research på biblioteket. Da man normalt ikke måtte hjemlåne de statiske værker var der ikke andet at gøre end at komme igen dagen efter. Nogle gange var tallene dog så vigtige, at man måske tog en fotokopi. Det kostede 50 øre.

Senere, da jeg fik bedre råd, begyndte jeg selv at købe de statiske publikationer, som f.eks. "Danmarks 10 års oversigt", "Statistisk årbog" og "Human Development Report". Værkerne fyldte godt på reolen. Engang imellem blev jeg nødt til at smide dem ud. De statistiske værker blev hurtig forældet. De kan vel nærmest sammenlignes med gamle telefonbøger.

I dag historie?

Heldigvis er det i dag kun historie. Elever, studerende og lærere går ikke længere på biblioteket og finder tal i statistiske værker. De er blevet klar over, at tal på papir er døde. Derfor er det spild af skov og arbejdskraft at trykke, distribuere og sælge årlige statistiske værker. Når først tallene er på tryk kan man ikke regne videre på dem, uden at man skal i gang med blyant, papir eller måske en computer.

I sin seneste bog "Business @ The speed of thought" skriver Bill Gates, at han simpelthen ikke vil have tal på trykt papir. Han vil have tallene i såkaldt digitaliseret form, således han kan regne videre på dem. Han kan ikke bruge flotte rapporter i farver, der er fyldt med tal, til noget. De koster også en formue at fremstille.

Ved hjælp af et regneark kan man analysere tal på mange forskellige måder. Man kan f.eks. hurtigt få udregnet gennemsnit, procenttal og indekser. Det er meget let at fremstille forskellige grafiske afbildninger af sine tal. Det kan være søjlediagrammer, kurver, lagkager eller spindelvæv. Hvis f.eks. et tal er forkert eller ændres, kan det hurtigt erstattes med et nyt. Udregningerne og de grafiske afbildninger justerer sig selv. Det hele kan med få museklik flyttes over i et brev, en rapport eller et speciale.

De digitaliserede tal er med andre ord levende og dynamiske. Her kan den enkelte elev, studerende, lærere eller anden vidensarbejder anvende sin kreativitet og æstetiske sans til at analysere, manipulere og afbilde tal. Vi er i dag lysår fra biblioteket og millimeterpapiret.

Statistik på nettet

Udbyderne af statistisk materiale har forstået budskabet. De professionelle brugere vil have hurtig adgang til aktuelle og levende tal. I de sidste par år har Danmarks Statistik f.eks. vedlagt en cd-rom bagerst i deres statistiske 10 årsoversigt.

Internettet har åbnet op for, at især skatteyderfinansierede institutioner og organisationer, lægger deres tal, grafer og figurer ud til fri afbenyttelse. Det giver mulighed for, at man i dag kan sidde hjemme ved sit skrivebord og fremstille avancerede analyser, som tidligere ville have krævet et stort mentalt og fysisk arbejde.

Indenrigsministeriet har lagt de kommunale nøgletal ud på nettet. Fra nettet downloader (nedhenter) du et lille program med tallene. Pludselig er du i stand til at foretage en gennemgribende analyse af din kommune. Hvor mange penge anvender kommunen på folkeskolen? Vuggestuer? Børnehaver? Biblioteker? De ældre? Hvor mange mennesker bor der i kommunen? Hvor meget tjener borgerne? Osv. osv. Man kan også sammenligne med nabokommunen, amtet eller landsgennemsnittet. Det tager kun få minutter at sætte sig ind i programmet. Tallene kan eksporteres til et regneark - f.eks. Excel - og nu kan du fremstille flotte grafer og figurer. Efter ganske få minutter er du temmelig sikkert klædt bedre på end lokalpolitikerne og embedsmændene i kommunen.

Generelt er det en god ide, at besøge de forskellige ministeriers hjemmesider, hvis man er på udgik efter statistik. Prøv f.eks. Økonomiministeriet eller Finansministeriet. Når man finder tal på nettet, er det en forholdsvis smal sag, at kopiere disse. Ofte kan man nøjes med, at markere tallene ved at holde venstre museknap nede, og trække markøren over de ønskede tal. Derefter holder man højre museknap nede, og kopierer tallene. Man åbner nu sit tekstbehandlingsprogram eller sit regneark, og sætter tallene ind. Så er man klar til at arbejde videre med de levende tal.

Danmarks Statistik er også begyndt at stille en del statistik gratis til rådighed. I en folkeskolesammenhæng er det mere end nok. Hvis man er mere krævende, bliver man nødt til at tegne et abonnement på deres databank. En anden mulighed er, at tegne et abonnement på skolernes databaseservice, som udover at give adgang til en række avisarkiver, også giver adgang til en del tal fra Danmarks Statistik.

Data mining

Det sidste nye udtryk indenfor forretningsverdenen er "data mining". En række smarte programmer, kombineret med hurtige og kraftige computere, har gjort det meget nemt at få tal på f.eks. vores adfærd. Hvilke bøger køber du? Hvilke sider besøger du på nettet? Hvad køber du i supermarkedet? Hvilken bil køre du i? Hvilken avis læser du etc. Det hele kan samles i en database. Alt kan efterhånden digitaliseres herunder også lyd, billeder og video. Populært sagt laves til tal (1 og 0)(Se evt. Nicholas Negroponte: "Det digitale liv", Århus, Klim 1995). Ved hjælp af andre programmer - f.eks. regnearket Excel - er det muligt på en helt ny måde at analysere tal, og dermed få et såkaldt kvantitativt udtryk for menneskers adfærd. Tidligere har man ofte bygget sine antagelser på tro og fornemmelser.

Man havde måske en fornemmelse af, at nabokommunen anvendte flere penge på folkeskolen, eller havde flere ansat i administrationen. Helt banalt, havde jeg på fornemmelsen, at der ikke var så mange Mazda-biler i min kommune. Jeg tog fejl! En lille tur på nettet, og jeg havde adgang til statistik over indregistrerede biler fordelt på biltyper, kommuner og år. Et par museklik senere, havde jeg kurver i forskellige farver, som repræsenterede de forskellige bilmærker, der var indregistreret i Thisted igennem en 10 års periode. Det var ganske let at se, hvilke bilforhandlere der klarede sig godt, og hvem der klarede sig mindre godt. Jeg kunne nu sammenligne med andre kommuner på samme størrelse, og få en underbygget ide om, hvor det ville være godt at åbne en Ford forhandling. I analysen anvendte jeg et program, som hedder PC-AXIS, downloadet (nedhentet) gratis fra Danmarks Statistik.

Når det handler om udenlandsk statistik er det f.eks. værd at besøge OECD, EuroStat, Verdensbanken eller FN og dens organisationer. Mange publikationer er gratis tilgængelige på nettet i et såkaldt pdf-format. Det betyder, at man direkte har omdannet publikationen til et digitalt format, men at den stadig ser ud, som havde du købt publikationen hos en boghandler. Layoutet - herunder grafer og figurer - er altså det sammen både i den fysiske og digitaliserede udgave. For at kunne læse pdf-formatet, skal du have fat i programmet "Acrobat Reader", som findes gratis på nettet. Her er det lidt mere besværligt, at kopiere tal og grafer, men på ingen måde umuligt . Lynhurtigt kan du f.eks. ved hjælp af programmet Excel fremstille et flot søjlediagram, hvor du kan se, hvor meget Danmark anvender på sundhed i forhold til andre lande i verden. Et par klik, og du har søjlediagrammet i din rapport.

Problemer med copyright?

Formelt er det ulovligt at kopiere så meget som et enkelt billede eller tal fra nettet. Men hvorfor har man så lagt tal, grafer og figurer ud på nettet? Mange har vist ikke helt gjort op med sig selv, hvad man vil med sin hjemmeside. Jeg har i hvert fald ingen moralske skrupler ved at kopiere tal, figurer og grafer fra de forskellige statistiske publikationer og kilder på nettet.

Hvis du f.eks. ser en flot figur eller graf på nettet, som du kan bruge i din rapport eller opgave, kan du gøre følgende. Højreklik med musen på figuren. Gem eller kopier figuren. Anskaf evt. et billedbehandlingsprogram - Paint Shop Pro (findes på nettet - gratis de første 30 dage) - så du kan rette figuren til, inden du sætter den ind i din opgave eller rapport. Hvis ikke denne metode virker, så kopier skærmen ved at trykke på tasten "Print Screen", som du sikkert har oppe til højre på dit tastatur. Indsæt kopien af skærmbilledet i dit billedbehandlingsprogram. Klip nu den figur eller graf ud, du ønsker, og indsæt den i din opgave eller rapport.

Hvis du skal lave en fremlæggelse af din rapport eller opgave, vil det være meget naturligt, at du sætter dine tal og grafer ind i et præsentationsprogram - f.eks. Powerpoint. Du kan evt. lægge din præsentation ud på nettet, hvor du samtidig kan kommenterer dine tal ved lyd eller via en lille videofilm.

Det bliver en kæmpe udfordring for elever, studerende, lærere og andre vidensarbejdere at lære at finde, behandle, analysere og præsentere de nye levende tal. Digitaliseringen betyder, at vi nu for alvor kan fuldføre oplysningstidens mission med at gå fra tro og fornemmelser til fakta og viden.

Venlig hilsen

Cand scient pol

Peter Gorm Larsen

Tidligere højskolelærer, universitetslærer, seminarielærer

og nu konsulent hos Danmarks Biblioteksskole