Informations
kompetence
- en gymnasial kvalitet
Af Knud Holch
Andersen
Den pædagogiske omstilling er et centralt indsatsområde, som kræver nye læreprocesser og nye roller, men det sætter også fokus på informationskompetencen og det fysiske og virtuelle bibliotek.
Prøv at klikke
ind på danske gymnasiers hjemmesider. De er vokset frem som mælkebøtter i
maj, og de er udstillingsvinduer på godt og ondt. Nogle steder må man nøjes
med et flot farvefoto, en hjertelig rektoral velkomst og måske en lærerfortegnelse.
Enkelte steder (f.eks. Rosborg) kan man bevæge sig helt ind på de enkelte
klassers site og se, hvad de kan udrette med frontpage og andet godt.
Mange steder er der link til skolens bibliotek, og her er variationen også
stor. I det mindste åbningstider og lidt vejledning i opgaveskrivning. Men
rigtigt spændende bliver det, når man pludselig befinder sig midt i et
virtuelt bibliotek med et stort klaviatur af søgemuligheder og links. Det er
langtfra typisk, men de er der. Birkerød og - i al beskedenhed - Thisted kan nævnes
som appetitvækkere. Her er man også holdt op med at tale om biblioteker. Nu
hedder det studiecentre. Som det fremgår af Ole Jellingsøs anmeldelse af
studiecentrene i Frederiksborg Amt (Gymnasieskolen 11/ 2000), rummer
disse nydannelser et åbent og indbydende studiemiljø, der integrerer de
traditionelle boglige medier med IKT-adgange, og de er betjent af faguddannede
bibliotekarer. Et godt udtryk for den noget oversete kendsgerning, at pædagogisk
nytænkning fordrer håndværkere i huset.
Det stille hjørne
Det er ellers
ikke, fordi gymnasiebibliotekerne har gjort meget væsen af sig i tidens løb.
Her har den akademiske andagt - og støvet - stort set kunnet leve uforstyrret.
Meget ofte har den fagcentrerede tænkning, der på godt og ondt har præget
gymnasiekulturen, sørget for, at hver faggruppe var sig selv nok - også med
hensyn til nyanskaffelser. Det traditionelle gymnasiebibliotek var først og
fremmest lærernes bibliotek.
Ovenfra har interessen også været ganske behersket. Det er vist ikke ret tit,
gymnasiebibliotekerne har været på GLs dagsorden, og i
Undervisningsministeriets annaler skal man meget langt tilbage for at finde
noget biblioteksdirektiv.
Først med 1987-reformens store opgaver i alle tre gymnasieår blev det nødvendigt
at tænke en elevdimension ind i gymnasiebibliotekerne og at styrke samarbejdet
med det offentlige bibliotekssystem. Der udviklede sig imidlertid - i hvert fald
i dansk og historie - en klar tendens til at afdramatisere behovet. De fleste
opgaver kunne sagtens skrives på grundlag af bogdepotets materialer, sagde man.
Gymnasiebibliotekernes beskedne position er vel også en nærliggende forklaring
på, at 1990'ernes livlige debat om en ny læring med dertil hørende ændrede
elev- og lærerrolle stort set har overset biblioteksdimensionen. Man taler godt
nok i glad almindelighed om 'studierummet' , men har ikke ofret meget
krudt på at gennemtænke, hvad det så vil indebære af ressourcer og
indretning.
Fornyelse
Fra midten af
1990'erne kom der i flere af landets amter skred i udviklingen i form af en professionalisering
af biblioteksbetjeningen. Artiklen 'På herrens mark' (Gymnasieskolen
nr. 16, 1999) handler om, hvordan denne udvikling har ramt Nordjylland. Der kan
ikke herske tvivl om, at de faguddannede bibliotekarers indtog på gymnasierne i
sig selv rummer et betydeligt kvalitetsløft. Artiklens levende beskrivelse af
problemerne ved at integrere denne nye faglighed i den etablerede gymnasiekultur
vidner imidlertid om, at professionaliseringen ikke i sig selv er en tilstrækkelig
fornyelse.
I 1997 skete der det epokegørende, at Undervisningsministeriets erhvervsskole-
og gymnasieafdeling i fællesskab udsendte et hefte med 'råd og vink' om
bibliotekssituationen. Her er man kommet på omgangshøjde med den aktuelle
samfundsudvikling og taler om, at 'uddannelsernes succes vil fremover i væsentlig
grad afhænge af deres evne til at integrere informationssamfundets muligheder
og krav i den daglige undervisning.' Det, man anbefaler, er en 'biblioteksfunktion,
der indgår i et tæt samarbejde med skolens lærere på det faglige og pædagogiske
område'.
Den grundlæggende opfattelse er, at der skal være tale om moderne uddannelsesbiblioteker
med veldefinerede krav til såvel fysisk indretning som integration i det øvrige
bibliotekssystem. Alt sammen for at støtte skiftet fra undervisning til læring,
som det blev pointeret af undervisningsminister Ole Vig Jensen på Sorø-mødet
i 1996.
På erhvervskoleområdet er dette centrale initiativ blevet fulgt op af en forsøgspulje
på 16,5 mio, der i årene fra 1996 til 1999 har udmøntet sig i ca. 100
udviklingsprojekter på biblioteksområdet. (Evalueret i Uddannelsesbibliotek
informations- og læringscenter, Uddannelsesstyrelsens temahefteserie nr. 5. -
2000). Beklageligvis har der ikke været tilsvarende ressourcer stillet til rådighed
for det almene gymnasium.
Information Literacy
'At indhente den
relevante information på det relevante tidspunkt, samt at behandle og
implementere den indhentede information optimalt' . Sådan defineres det
angelsaksiske begreb Information Literacy - på dansk kan vi vel kalde
det informationskompetence - i Ålborg Universitetsbiblioteks såkaldte Mile-projekt.
Begrebet er ikke nyt, men det har fået en helt ny relevans i det
hyperkomplekse informationssamfund, vore elever skal begå sig i.
Mile handler om at følge den generelle introduktion af nye studerende
til brug af biblioteket op med nogle undervisningsværktøjer, der kan
integreres i de studerendes projektarbejde og udbygge deres
informationskompetence 'just in time' og i tæt samspil med den faglige læreproces.
Konsulent Peter Gorm Larsen, Danmarks Biblioteksskole, taler (i DF-Revy 2000) om
den nødvendige 'samspilstrekant mellem lærer, bibliotekar og
elev/studerende'. Eller med andre ord: bibliotekaren skal inddrages aktivt i
læreprocessen.
Thisted Gymnasium & HF har i det forløbne skoleår gennemført et pædagogisk
forsøg efter disse principper. Forsøget har været knyttet til de store
individuelle opgaver, altså danskopgaven, historieopgaven og den afsluttende større
skriftlige opgave. Ved at knytte undervisningen i informationskompetence til
disse opgaver sikrer man, at alle elever bliver inddraget. Samtidig kan man
bygge en egentlig progression ind i undervisningen over det to- eller treårige
forløb. Udgangspunktet er en grundlæggende introduktion til informationssøgning
med opgaver, som eleverne allerede møder i begyndelsen af 1.g/hf. Den fortsatte
undervisning i tilknytning til de store opgavers tretrinsraket sigter mod at gøre
eleverne til dygtige og selvhjulpne brugere af såvel det traditionelle bog- og
tidsskriftmedie som de nye IKT-muligheder. Den bliver tilrettelagt i tæt
samarbejde med faglærerne - en dobbelttime pr. opgave - og bliver placeret i
den tidlige fase, hvor eleverne i samspil med læreren skal afklare et tænkt
emnes bæredygtighed og perspektiv. Derefter fortsætter dialogen med
bibliotekaren naturligvis helt frem til den afsluttende skriveproces.
Forhåbentlig bliver der gennem den 'obligatoriske' undervisning hos både
elever og lærere skabt nogle vaner og behov, der vil smitte af på også andre
undervisningsforløb. Når først samspilstrekanten er etableret, er det ikke
vanskeligt at få øje på dens fordele.
En krumtap i den pædagogiske omstilling Udviklingsprogrammet for fremtidens
ungdomsuddannelser fremhæver den pædagogiske omstilling som et centralt
indsatsområde. Det kræver nye læreprocesser og nye roller. Men det sætter
også i høj grad fokus på informationskompetencen og såvel det fysiske som
det virtuelle bibliotek. Samtidig vil det traditionelle lærebogsmedie nok tabe
tærræn, hvad de kvikkeste undervisningsforlag allerede har nemmet.
Derfor må informationskompetence indarbejdes som et aspekt af det forsøgsarbejde,
programmet tager initiativ til. Også gerne eksamensforsøg med
informationskompetence som et parameter i evalueringen.
Desuden må GL og amterne ind i et samspil - både centralt og lokalt - der
sikrer en biblioteksudvikling, baseret på samspilstrekanten mellem lærer,
bibliotekar og elev.
Og så kunne det da være spændende, hvis Dansk Institut for Gymnasiepædagogik,
gerne i samarbejde med Danmarks Biblioteksskole, sikrede et forskningbaseret
grundlag med internationalt udblik.
Knud Holch Andersen er lektor på Thisted Gymnasium og HF-kursus