Informations
kompetence
- en gymnasial kvalitet

Af Knud Holch Andersen

Den pædagogiske omstilling er et centralt indsatsområde, som kræver nye læreprocesser og nye roller, men det sætter også fokus på informationskompetencen og det fysiske og virtuelle bibliotek.

Prøv at klikke ind på danske gymnasiers hjemmesider. De er vokset frem som mælkebøtter i maj, og de er udstillingsvinduer på godt og ondt. Nogle steder må man nøjes med et flot farvefoto, en hjertelig rektoral velkomst og måske en lærerfortegnelse. Enkelte steder (f.eks. Rosborg) kan man bevæge sig helt ind på de enkelte klassers site og se, hvad de kan udrette med frontpage og andet godt.
Mange steder er der link til skolens bibliotek, og her er variationen også stor. I det mindste åbningstider og lidt vejledning i opgaveskrivning. Men rigtigt spændende bliver det, når man pludselig befinder sig midt i et virtuelt bibliotek med et stort klaviatur af søgemuligheder og links. Det er langtfra typisk, men de er der. Birkerød og - i al beskedenhed - Thisted kan nævnes som appetitvækkere. Her er man også holdt op med at tale om biblioteker. Nu hedder det studiecentre. Som det fremgår af Ole Jellingsøs anmeldelse af studiecentrene i Frederiksborg Amt (Gymnasieskolen 11/ 2000), rummer disse nydannelser et åbent og indbydende studiemiljø, der integrerer de traditionelle boglige medier med IKT-adgange, og de er betjent af faguddannede bibliotekarer. Et godt udtryk for den noget oversete kendsgerning, at pædagogisk nytænkning fordrer håndværkere i huset.

Det stille hjørne

Det er ellers ikke, fordi gymnasiebibliotekerne har gjort meget væsen af sig i tidens løb. Her har den akademiske andagt - og støvet - stort set kunnet leve uforstyrret. Meget ofte har den fagcentrerede tænkning, der på godt og ondt har præget gymnasiekulturen, sørget for, at hver faggruppe var sig selv nok - også med hensyn til nyanskaffelser. Det traditionelle gymnasiebibliotek var først og fremmest lærernes bibliotek.
Ovenfra har interessen også været ganske behersket. Det er vist ikke ret tit, gymnasiebibliotekerne har været på GLs dagsorden, og i Undervisningsministeriets annaler skal man meget langt tilbage for at finde noget biblioteksdirektiv.
Først med 1987-reformens store opgaver i alle tre gymnasieår blev det nødvendigt at tænke en elevdimension ind i gymnasiebibliotekerne og at styrke samarbejdet med det offentlige bibliotekssystem. Der udviklede sig imidlertid - i hvert fald i dansk og historie - en klar tendens til at afdramatisere behovet. De fleste opgaver kunne sagtens skrives på grundlag af bogdepotets materialer, sagde man.
Gymnasiebibliotekernes beskedne position er vel også en nærliggende forklaring på, at 1990'ernes livlige debat om en ny læring med dertil hørende ændrede elev- og lærerrolle stort set har overset biblioteksdimensionen. Man taler godt nok i glad almindelighed om 'studierummet' , men har ikke ofret meget krudt på at gennemtænke, hvad det så vil indebære af ressourcer og indretning.

Fornyelse

Fra midten af 1990'erne kom der i flere af landets amter skred i udviklingen i form af en professionalisering af biblioteksbetjeningen. Artiklen 'På herrens mark' (Gymnasieskolen nr. 16, 1999) handler om, hvordan denne udvikling har ramt Nordjylland. Der kan ikke herske tvivl om, at de faguddannede bibliotekarers indtog på gymnasierne i sig selv rummer et betydeligt kvalitetsløft. Artiklens levende beskrivelse af problemerne ved at integrere denne nye faglighed i den etablerede gymnasiekultur vidner imidlertid om, at professionaliseringen ikke i sig selv er en tilstrækkelig fornyelse.
I 1997 skete der det epokegørende, at Undervisningsministeriets erhvervsskole- og gymnasieafdeling i fællesskab udsendte et hefte med 'råd og vink' om bibliotekssituationen. Her er man kommet på omgangshøjde med den aktuelle samfundsudvikling og taler om, at 'uddannelsernes succes vil fremover i væsentlig grad afhænge af deres evne til at integrere informationssamfundets muligheder og krav i den daglige undervisning.' Det, man anbefaler, er en 'biblioteksfunktion, der indgår i et tæt samarbejde med skolens lærere på det faglige og pædagogiske område'.
Den grundlæggende opfattelse er, at der skal være tale om moderne uddannelsesbiblioteker med veldefinerede krav til såvel fysisk indretning som integration i det øvrige bibliotekssystem. Alt sammen for at støtte skiftet fra undervisning til læring, som det blev pointeret af undervisningsminister Ole Vig Jensen på Sorø-mødet i 1996.
På erhvervskoleområdet er dette centrale initiativ blevet fulgt op af en forsøgspulje på 16,5 mio, der i årene fra 1996 til 1999 har udmøntet sig i ca. 100 udviklingsprojekter på biblioteksområdet. (Evalueret i Uddannelsesbibliotek informations- og læringscenter, Uddannelsesstyrelsens temahefteserie nr. 5. - 2000). Beklageligvis har der ikke været tilsvarende ressourcer stillet til rådighed for det almene gymnasium.

Information Literacy

'At indhente den relevante information på det relevante tidspunkt, samt at behandle og implementere den indhentede information optimalt' . Sådan defineres det angelsaksiske begreb Information Literacy - på dansk kan vi vel kalde det informationskompetence - i Ålborg Universitetsbiblioteks såkaldte Mile-projekt. Begrebet er ikke nyt, men det har fået en helt ny relevans i det hyperkomplekse informationssamfund, vore elever skal begå sig i.
Mile handler om at følge den generelle introduktion af nye studerende til brug af biblioteket op med nogle undervisningsværktøjer, der kan integreres i de studerendes projektarbejde og udbygge deres informationskompetence 'just in time' og i tæt samspil med den faglige læreproces.
Konsulent Peter Gorm Larsen, Danmarks Biblioteksskole, taler (i DF-Revy 2000) om den nødvendige 'samspilstrekant mellem lærer, bibliotekar og elev/studerende'. Eller med andre ord: bibliotekaren skal inddrages aktivt i læreprocessen.
Thisted Gymnasium & HF har i det forløbne skoleår gennemført et pædagogisk forsøg efter disse principper. Forsøget har været knyttet til de store individuelle opgaver, altså danskopgaven, historieopgaven og den afsluttende større skriftlige opgave. Ved at knytte undervisningen i informationskompetence til disse opgaver sikrer man, at alle elever bliver inddraget. Samtidig kan man bygge en egentlig progression ind i undervisningen over det to- eller treårige forløb. Udgangspunktet er en grundlæggende introduktion til informationssøgning med opgaver, som eleverne allerede møder i begyndelsen af 1.g/hf. Den fortsatte undervisning i tilknytning til de store opgavers tretrinsraket sigter mod at gøre eleverne til dygtige og selvhjulpne brugere af såvel det traditionelle bog- og tidsskriftmedie som de nye IKT-muligheder. Den bliver tilrettelagt i tæt samarbejde med faglærerne - en dobbelttime pr. opgave - og bliver placeret i den tidlige fase, hvor eleverne i samspil med læreren skal afklare et tænkt emnes bæredygtighed og perspektiv. Derefter fortsætter dialogen med bibliotekaren naturligvis helt frem til den afsluttende skriveproces.
Forhåbentlig bliver der gennem den 'obligatoriske' undervisning hos både elever og lærere skabt nogle vaner og behov, der vil smitte af på også andre undervisningsforløb. Når først samspilstrekanten er etableret, er det ikke vanskeligt at få øje på dens fordele.
En krumtap i den pædagogiske omstilling Udviklingsprogrammet for fremtidens ungdomsuddannelser fremhæver den pædagogiske omstilling som et centralt indsatsområde. Det kræver nye læreprocesser og nye roller. Men det sætter også i høj grad fokus på informationskompetencen og såvel det fysiske som det virtuelle bibliotek. Samtidig vil det traditionelle lærebogsmedie nok tabe tærræn, hvad de kvikkeste undervisningsforlag allerede har nemmet.
Derfor må informationskompetence indarbejdes som et aspekt af det forsøgsarbejde, programmet tager initiativ til. Også gerne eksamensforsøg med informationskompetence som et parameter i evalueringen.
Desuden må GL og amterne ind i et samspil - både centralt og lokalt - der sikrer en biblioteksudvikling, baseret på samspilstrekanten mellem lærer, bibliotekar og elev.
Og så kunne det da være spændende, hvis Dansk Institut for Gymnasiepædagogik, gerne i samarbejde med Danmarks Biblioteksskole, sikrede et forskningbaseret grundlag med internationalt udblik.


Knud Holch Andersen er lektor på Thisted Gymnasium og HF-kursus

Blad-nr.: 12/2000