Thisted, den 18.8.1999

Copyright (C): Peter Gorm Larsen - brug den, blot husk kilden!

Det danske uddannelsessystem er blevet en slave af det skrevne ord og en tekstbaseret teknologi. På en almindelig uddannelsesinstitution produceres der i dag uendelige mængder af skrevet papir. Processen er enkel. En lærer stiller en bunden opgave eller giver et tema til et projektarbejde. Elever og studerende anskaffer sig hvidt papir. På de hvide ark nedfældes kombinationer af 28 bogstaver arvet fra grækerne, som var inspireret af fønikerne, som har lært dem af ægypterne. En hvid overflade brydes således af sorte kruseduller, som står i rette linier.

Blot i de sidste par hundrede år er udviklingen gået fra blæk og gåsefjer, kridt, til blyanter, kuglepenne, skrivemaskiner og nu til computere. Selv dengang jeg gik i skole skulle man skrive "ind" med en kuglepen for her kunne vi stakkels elever ikke rette vores stavefejl. Den slags betontænking findes vel ikke i dag?

Computeren har ændret processen, men produktet er stadigvæk det samme. Hvidt papir fyldt med kruseduller som afleveres til læreren. Bogstaver er i virkeligheden en genial teknologi i at overføre betydning og viden. Af medier har man brugt sten, lertavler, papyrus, pergament og papir.

Læreren er igennem en lang uddannelse blevet ekspert i at gennemskue kombinationerne af de 28 tegn. Han kræver systematik og orden. Dels skal sammensætningen af krusedullerne overholde en række regler. Dels skal krusedullerne give en betydning, som er i overensstemmelse med den kultur, som læreren har lært. Reglerne for sammensætningen af de 28 kruseduller har karakter af statssikkerhed. Folkeslag er blevet tvunget til at tilpasser sig reglerne fra den dominerende magt. Stater opretter skoler og udgiver ordbøger. Milliarder af kroner og mandeår investeres i at få krusedullerne sat ordentligt på det hvide papir. I overensstemmelse med europæisk kultur anvendes systematik, magt og kontrol til at få styr på en ustyrlig verden. Krusedullerne skaber civilisation. Vi er ikke analfabeter.

Traditionelle lærere dyrker den røde pen. Den røde farve tværes ud over elevens produkt, og der sluttes af med en krusedulle, som fortæller, hvad læreren synes om produktet. De såkaldte moderne lærere og institutioner fremelsker projektarbejdet. Ideen er god, men ofte ender det igen med produktion af papir og kruseduller. Her hænger læreren sig ikke så meget i de faste regler (stavefejl og grammatik), men i stedet for i den mening krusedullerne signalerer. Er der konsistens i meningen? Kan eleven eller den studerende forsvare og underbygge meningen? Har eleven eller den studerende forstået og brugt nok tid på andres produktion af kruseduller? Her afsluttes krusedulleproduktionen også med en enkelt eller to kruseduller. I løbet af mange år bliver de afsluttende kruseduller til mange kruseduller. Det begynder at blive uoverskueligt. Derfor behandles krusedullerne, og forvandles til en enkelt "metakrusedulle". Denne "metakrusedulle" bestemmer så, hvor mennesker skal placeres i vores fællesskab.

Som tidligere lærer på et projektorganiseret universitet og et "progressivt seminarium" kender jeg alt til denne krusedulleproduktion. De store mængder af krusedullepapir ender gerne i skraldespanden, når først læreren har givet sin afsluttende krusedulle. Denne skæbne gælder også krusedullepapir, som har givet kandidat- og phd-grader. Ingen fornuftige mennesker vil gå i gang med at læse 100 til 300 hvide sider med kruseduller, og som er skrevet i et sprog, hvor de fleste af os må stå af. Jeg husker selv, hvordan jeg aften efter aften måtte slæbe mig igennem andres kedelige krusedulleproduktion.

Børn begrænser sig normalt ikke kun til de 28 statsautoriserede kruseduller, når de møder et stykke hvidt papir. De kan ikke undlade, at anvende deres fantasi. De fremstiller derfor ofte flotte tegninger, som for os voksne virker ganske usystematiserede. De har ikke lært, at krusedullerne skal se ud på en bestemt måde, og kombineres efter faste regler. De har ikke lært, at de skal stå på rette linier og læses fra venstre mod højre. De er endnu ikke blevet slave af den lineære tænkning, som lægger den kreative del af hjernen i formalin. Vi voksne kan ikke afkode meningen i børnenes fremstillinger. Denne form for produktion er tilladelig i de små klasser, men når man kommer videre i uddannelsessystemet er det en direkte synd. For at noget skal være intellektuelt, skal det helst bestå af kombinationer af 28 kruseduller og findes på hvidt papir.

På universitetet og seminariet anvendte vi projektarbejdet, men resultatet blev stadig produktion af hvidt krusedullepapir. Det var ikke muligt, at bestå en eksamen uden produktion af 10-100 siders papir overstrøget med kruseduller.

Engang imellem var der studerende, som brugte stor energi i at fremstille en flot projektforside. Vi rynkede på næsen og ønskede, at de havde brugt samme energi på deres egen og andres kruseduller. Der var endog studerende, som havde taget sig den frihed, at fremstille lysbilleder, plancher, videofilm eller hjemmesider på Internettet. Hvor var krusedullerne? Som lærere var vi i syv sind. Hvad skulle vi gøre. Hvad stod der i bekendtgørelserne? Vi var ikke trænet i at se på billeder, og slet ikke videofilm, hvor billeder bevæger sig akkompagneret med lyd. Hvad hjælper det, at de studerende har sendt mig en cd-rom, når jeg ikke ved, hvordan jeg starter den op? Her var der ingen statsautoriserede billed- og lydordbøger. Hvordan staver man til et godt lysbillede, et videoklip over middel, en udmærket hjemmeside? Vi forstod ikke teknologien, medierne og udtryksformen. Vi var skeptiske, og gik derfor i gang med at teste, om de unge mennesker havde en viden. Hvor dybe er oceanerne? Hvor ligger Kenya? Hvordan bliver der dannet lavtryk? Hvornår fik vi grundloven i Danmark? Hvad er definitionen på en græsrodsorganisation osv. Jeg skal hilse at sige, at her behøvede vi ikke at få vores skolepenge tilbage. Vi kunne vores stof!

På trods af, at jeg arbejdede i næsten fire år på en pædagogisk institution, hvor det vigtigste var, at lære kommende formidlere, at formidle et budskab, oplevede jeg kun en eneste gang studerende anvende et computerbaseret præsentationsprogram. Den sorte tavle var stadigvæk i centrum. Der fandtes endog et obligatorisk fag, hvor de skulle lære at skrive på en sådan sort tingest. Hvorfor skal man overhovedet lære at lave sådanne kruseduller, når alle i dag anvender computere? Andre lærere var mere moderne, og anvendte såkaldte overheadprojektorer uden at de dog mestrede teknikken. De fodrede pædagogkanonen med ulæselige plancher. Det var højteknologi! Da jeg startede på den pædagogiske institution, havde man i studieordningen forpligtet sig til at give de studerende et audiovisuelt kursus. Dette kursus bestod af øvelser i, hvordan man anvendte institutionens kopimaskiner (sic). Produktionen af krusedullepapir var det centrale for fabrikken. Her dyrkede man det endimensionelle menneske.

Hvis man som lærer skal avancere i uddannelsesmiljøet bliver man ofte nødt til selv at producere hvidt papir med kruseduller. Hvis krusedullerne er sat sammen på den rigtige måde kan man blive lektor eller få en phd-grad! Kan man nu forstå, hvorfor ambitiøse og flittige lærere ikke kaster sig over den moderne Informationsteknologi?

Hvordan mon dette uddannelsessystem vil forholde sig til den nye Informationsteknologi, hvor man bl.a. anvender hypertekst - dvs. ord man kan klikke på, og som sender læseren andre steder hen i teksten eller ud i verdenen. Bevægelsen er ikke længere kun fra venstre mod højre. Hyperteksten bryder reglerne for normal krusedulleproduktion. Hvad med de mange ikoner computerbranchen anvender for at gøre programmerne brugervenlige og hvor man bevæger sig hinsides de nationale sprog. Er det noget man vil dyrke på uddannelsesstederne?

Lyd, billeder og video

Mennesket har altid udtrykt sig i billeder og lyd. De forhistoriske mennesker malede dyr på klippesten og bevægede sig ofte til rytmiske toner. Munkene brugte meget tid på at illustrere biblerne med flotte tegninger. I katolicismens tid blev de danske kirker fyldt med betydningsmættede malerier. Gutenberg opfandt (hævdes det) trykkeriet, og gjorde det muligt, at producere større mængder af papir med kruseduller end munkene kunne fremstille i hånden. Mange steder slog protestantismen igennem, og man fornægtede billeder. Det var nu op til folk selv at studere biblen, som blev oversat til de nationale sprog. Folk skulle lære at skrive og læse. Våbenteknologien havde gjort, at magthaverne havde brug for større hære end blot de ensomme og høviske adelige riddere. Ved hjælp af skriften kunne man få skabt et fællesskab og en nationalstat. Skriften blev den dominerende. De moderne stater kunne bruge skriften til at give ordre og udøve kontrol. Andre udtryksformer blev i almindelighed fortrængt af de statslige uddannelsesinstitutioner.

Fordelen ved krusedulle produktionen var, at den passede til den teknologi man havde. Den kræver kun papir og blyant. En eksamensopgave kan meget let sendes f.eks. til en censor. For få år siden krævede det mange ressourcer at skabe lyd og video. Det var heller ikke ligetil, at sende sådanne produktioner rundt i landet.

Uden for uddannelsesinstitutionerne er vi i dag sjovt nok omgivet af lyd og billeder fra musikanlæg, fjernsyn, video, computere og reklametryksager. De fleste af os er amatører på dette område, og vi bliver mere eller mindre bevidstløst kastet rundt i disse lyd- og billedverdener. Ofte er hensigten, at manipulere os til at købe en speciel vare, eller få os til at slutte op om en bestemt mening. Nazisterne var de første, der forstod at anvende disse virkemidler, men moderne partier har bestemt taget ideen op. Den engelske premierminister Tony Blair spillede på alle tangenter i hans valgkamp. Prøv også at se partiernes hjemmesider på Internettet.

Der er således ingen tvivl om, at en hver formidling styrkes af billeder, lyd og video. Ingen politiker eller forretningsmand vil i dag sælge sit budskab ved at stille sig op til en sort tavle og fjumre rund med et stykke kridt.

Men hvorfor holdes disse universer udenfor vores uddannelsesinstitutioner? Alle er vel enige om, at intelligens er mere end blot at jonglere med kruseduller på et stykke hvidt papir? Var det en idé, at få revideret bekendtgørelser og få efteruddannet lærere og censorer?

Ligesom Gutenbergs opfindelse åbnede op for masseproduktion af papir med kruseduller åbner den moderne personlige computer op for masseproduktion af både tekst, billeder, lyd, animationer og video. En billig og effektiv teknologi, der giver os mulighed for at supplere, eller måske gå hinsides de kedelige kruseduller på hvidt papir. Det er nu muligt for elever, studerende og lærere at fremstille mere avancerede udtryk. Vi må gå hinsides sten, lertavler, papyrus, pergament, papir og nu begynde at acceptere bånd, disketter, cd-romer og serverer.

Computerens muligheder

På en almindelig billig computer er det i dag muligt at supplere den skrevne tekst med flotte farverige billeder, så eleven eller den studerende bliver tvunget til at anvende sin æstetiske sans. Det er ganske let at sætte et billede ind i en skreven tekst. Det burde alle kunne mestre. Ingen projekter og stile uden billeder. Tak.

Man kan selv fremstille billederne i tegneprogrammer, tage billeder ude i det fri med et digitalt kamera eller indskanne billeder fra bøger og tidsskrifter mm. Det er naturligvis også muligt, at finde billeder på det globale Internet.

På mange søgemaskiner - prøv www.altavista.com eller www.hotbot.com - kan man søge direkte efter billeder, lyd og video. Hvis en studerende skriver et projekt om Danmark i 30`erne må det være et krav, at der findes et billede af Stauning. Billedet kan man finde online i det store arkiv på Det kongelige bibliotek - www.kb.dk/kb/rex/imagbase/billeder.htm.

Hvis stilen handler om middelalderen, skal man naturligvis have indsat nogle kalkmalerier i sin tekst - http://kalk.historie.ku.dk/.

Handler stilen om renæssancen - http://www.oir.ucf.edu/wm/ - eller romantikken http://www.kulturnet.dk/homes/kab/bidanfrm.htm, http://www.kid.dk/, http://fbma.tuwien.ac.at/~e8927426/paint.html findes relevante malerier på nettet.

Hvorfor ikke pryde en god stil med lidt moderne dansk kunst? http://www.artguidedenmark.dk/.

Hvis der er tale om et aktuelt projekt i samfundsfag finder man naturligvis relevante nyhedsbilleder - http://www.excite.com/photo/, http://www.nordfoto.dk/.

Ingen stile, rapporter eller projekter skrives uden at der er indsat relevante landkort - http://www.lib.utexas.edu/Libs/PCL/Map_collection/Map_collection.html , http://www.kms.dk/, http://www.krak.dk/.

Som et minimum må man kræve af elever og studerende, at de anvender grafiske programmer til at fremstille diagrammer, figurer og lagkager, når de behandler tal - se http://www2.db.dk/pgl/statistik/artikel2.htm - i stile, rapporter og projekter. Det er alt for sjældent man ser det. Har de ikke lært at anvende et regneprogram? Her kan nettet også være en hjælp. Prøv f.eks. http://hum.amu.edu.pl/~zbzw/glob/glob1.htm .

Det er også ganske nemt at fremstille små animationer fyldt med betydninger. Prøv f.eks. Paint Shop Pro`s særlige gif-animations program gratis i 30 dage - http://www.jasc.com/. Det er til at finde ud af. Man kan dog også finde animationerne på nettet i særlige arkiver - http://www.comlab.ox.ac.uk/archive/images.html.

Det må også være et krav, at elever og studerende engang imellem anvender lyd i deres produkter. Når gruppen afleverer sin rapport eller projekt på en cd-rom, skal det være muligt, at klikke sig ind på lyde eller centrale passager fra interviews med ressourcepersoner. Det er ganske enkelt. Man optager lyd på en båndoptager, diktafon eller en video. Forbinder båndoptageren med computeren, og sender lyden ind i computeren. Man optager lyden i wav.formatet. Prøv det gode program CoolEdit - http://www.syntrillium.com/. Find et program på nettet - BladeEnc eller XingMP3encoder - http://www.xingtech.com/ - der konverterer lyden til mp3, så lyden ikke fylder så meget.

Eleverne, der skriver om 30`ernes Danmark henter selvfølgelig lydklip af Stauning, Hitler og Chamberlin i Dansk lydhistorie - http://www.sb.aau.dk/dlh/index.html. Måske finder de også lidt klassisk musik, der passer til tiden - http://www.prs.net/midi.html.

Naturligvis kan man også finde lyd og musik på nettet, som man kan lægge ned på sin cd-rom. Hvorfor ikke forsyne projektet med lidt baggrundsmusik - http://www.123mp3.dk/ eller søg på mp3 på www.jubii.dk. Her har man brug for en særlig mp3-afspiller - http://www.winamp.com/, http://www.sonique.com/. Produktet bliver således mere end blot papir med kruseduller.

I dag er det også meget nemt, at producere små videofilm, som man kan lægge ned på cd-rom`en. De små kameraer - webcams - koster under 1000 kr. Her kan gruppen fremstille små videofilm der ledsager teksten. Det er muligt, at finde en række videoer på nettet. Prøv igen - www.altavista.com - og sæt kryds i den bolle, hvor der står video. Hvis en gruppe skriver om Kosovo-konflikten, henter man selvfølgelig videoklip hos CNN i deres arkiv - http://www.cnn.com/. Her kræves også nogle særlige videoafspillere - prøv RealPlayer - http://www.real.com - eller Microsoft MediaPlayer - http://www.microsoft.com/windows/mediaplayer/default.asp - Begge programmer er gratis. Naturligvis skal de studerende også have besøgt Danmarks radio - http://www.dr.dk/ - og tv2 - http://nyhederne.tv2.dk/. De rigtig entusiastiske studerende begynder selv at redigere i de videoklip de finder på nettet. Prøv f.eks. programmet -http://www.flickerfree.com/

Hele cd-rom projektet forsynes naturligvis med faglig relevante links til nettet. Programmeringen på cd-rom`en foretages i html - dvs. man anvender samme metode, som når man fremstiller hjemmesider. Produktet ses så i de almindelig udbredte browsere som Netscape eller Explorer. Programmer til programmering findes i de nyeste versioner af Netscape eller Explorer. Man kan naturligvis også købe FrontPage som er mere professionelt. Det hele er ganske let. Hvis man ikke lige har de nødvendige programmer vil jeg varmt anbefale, at søge efter programmer hos http://tucows.cybercity.dk/ eller hos http://www.zdnet.com/.

Bemærk, hvordan eksemplerne viser, at man arbejde tværfagligt. Man integrerer både tekst, billeder, lyd og video i samme produkt. Bemærk også, hvordan IT(edb) inddrages funktionelt. Her gives der ikke kedelige computerkurser i bestemte programmer. Her arbejdes der i projekter.

Generelt må man se at få løst problemet med copyright. Mit forslag er, at når man lægger billeder, lyd og video ud på det globale Internet, har man samtidig sagt ja til, at andre må anvende dem. Det gælder dog ikke i dag. Selvfølgelig går det ikke, at kopiere musik fra en cd-plade med f.eks. Thomas Helmig, og så lægge det ud på nettet som en fri mp3fil.

For at denne kreative vision kan lykkes, kræves der, at de blodfattige bekendtgørelser tilpasses en multimedial verden. Ligeledes kræves der en massiv uddannelse af elever, studerende, lærere og censorer. Endelig skal den fremherskende tekstkultur – krusedullekulturen – brydes og udvides med en kultur, som fokuserer på andre udtryksformer. Naturligvis skal der ikke kun fokuseres på computere, men også skuespil, rollespil, dans, teater osv.

Over tid vil denne vision betyde et vældigt løft for den menneskelig intelligens. En ting er, at kunne skrive en tekst på 10-15 sider, en anden ting er, at integrere tekst, grafik, billeder, lyd og video og skabe et helhedsudtryk. Det kræver træning og intelligens. Her slipper man ikke bare med en kogebog i hvordan man skriver et problemorienteret projekt. Her kræves der desuden et teknisk og musisk menneske. 

Jeg vil gerne have kommentarer/ideer til artiklen på e-mail adressen: pgpolicy@vip.cybercity.dk

Venlig hilsen

Cand scient pol

Peter Gorm Larsen , Konsulent på Danmarks Biblioteksskole, http://www2.db.dk/pgl/profil/ ,Tidligere universitets- og seminarielærer, Kastanievej 52, 7700 Thisted.