Befri os fra Grundtvig og højskolerne

Efter at have læst kronikken den 29.12.1998 i Jyllands-Posten af forstanderen på Testrup højskole Jørgen Carlsen, må jeg reagere. Forstanderens pointe er, at politikere og embedsmænd skal på højskole. Han bryder sig ikke om de nye toner i Undervisningsministeriet, hvor man fokuserer på kvalitet, evaluering og økonomi. Forstanderen mener, at det i særlig grad er cand scient pol`er, polit´er og oecon`er, der har et problem. De har befundet sig i "selvbekræftende sociale erfaringsrum", og de "kunne have vundet betydeligt i modenhed og udsyn, hvis de havde haft en bredere social erfaringssammenhæng".

Jeg er en såkaldt cand scient pol`er. Jeg har været højskolelærer, men fungerer nu i den mere etablerede uddannelsessektor. Modsat forstanderen på Testrup højskole er det med glæde jeg har læst de seneste rapporter fra Undervisningsministeriet og OECD. Min konklusion er, at vi danskere er bedre tjent med at glemme Grundtvig og højskolerne. Stop støtten til skolerne, og lad dem klare sig på markedsvilkår.

Grundtvig og højskolerne hører til nationalstatens og bondesamfundets tid. Det var i 1800-tallet. Det var dengang, vi dyrkede nationalismen og tabte mod tyskerne i 1864. Det var dengang vi grundlagde folkestyret efter inspiration fra udlandet. I USA og Storbritannien havde man haft demokrati i mange år. I 1800-tallet var Danmark et bondeland. Produktionen var simpel, og befolkningen var uoplyst. Dengang havde Grundtvig og højskolen sin eksistensberettigelse. De mere velbjærgede bønders børn skulle uddannes til at tage del i magten. Det var hovedsageligt bønderne, som udkæmpede krigene mod tyskerne. Derfor ville de nu have indflydelse.

I dag har vi danskere for længst passeret bondesamfundet, og siden industrisamfundet. Vi lever nu i informationssamfundet. Økonomien og politikken er blevet globaliseret. Konkurrencen er blevet global. Nationalstaten Danmark er blevet dybt integreret i Den Europæiske Union og andet internationalt samarbejde. I denne verden hjælper det ikke meget, at man kan navnene på de nordiske guder, og med store blå øjne aflire Grundtvigs salmer. Samfundet er blevet hyperkomplekst. Vi har bl.a. fået en omfattende velfærdsstat, der skal finansieres af producenter, som opererer under globale konkurrencevilkår. Derfor har det danske folkestyre udviklet sig meget siden grundloven af 1849. Højskolens glansbilleder af folkestyret og demokrati er udtryk for mere end almindelig naivitet.

Højskolemanden er blevet en karikatur - en anakronisme. Ofte er der tale om mænd med fuldskæg, iført slidte og slaskede trøjer, fløjlsbukser og udtrådte sko. De kører i gamle biler og kan ikke forstå den hurtige trafik omkring dem. Ifølge dem selv er de, de sande danskere. De er folket, og de forstår folket. De er demokratiets vogtere. De har læst Grundtvig og Danmarks historie med stort D. De kender til fællesskab og folkestyre. Det folk og det fællesskab, højskolemanden taler om, er for længst forsvundet. I vores højt specialiserede informationssamfund findes der mange folk og mange fællesskaber.

Som forstanderen på Testrup højskole er lærerne overbeviste om, at folket og embedsmændene samt politikere har brug for at komme på højskole. De vil gennemgå en personlig udvikling og blive modne. Dette opnås ofte ved i timevis, dag efter dag i isolerede omgivelser at høre på, at disse pseudo-orakler docerer omkring vigtigheden af samtalen, fællesskabet og folkestyret. For at stemningen skal komme helt op under lofterne, synger man de gamle nationalistiske højskolesange. Til aftenkaffen og til festerne snakker man. Man snakker og snakker, men mest om sig selv! Skægtroldene ryger på deres piber og ser meget kloge ud. Denne cocktail af virkemidler skaber fællesskab og personlig udvikling ifølge højskolebevægelsen.

Faktum er, at i de sidste mange år har den "normale ungdom" søgt udenom disse højskoler. De unge kommer kun på skolerne, hvis de skal samle point til at komme ind på deres drømmestudier, eller hvis de i særlig grad har lyst til fest, farver og det modsatte køn. Endelig findes der en stor gruppe af kursister, som lider af mange forskellige sociale og psykiske problemer - misbrug, isolation og neuroser. Mange af dem var bedre tjent med en professionel behandling frem for højskolesange og Grundtvigs ord. Blomsten af dansk ungdom finder man således ikke på højskolerne. De ved godt, at hvis man skal klare sig i informationssamfundet, skal man have reelle kompetencer, karakterer og eksamener.

Højskolerne har længe været i krise. De har forsøgt sig med alle mulige former for kurser - yoga, gestaltterapi, kærlighedskurser, familiekurser, vindsurfing etc. Ofte har højskolelærerne ikke nogen særlig uddannelse. Meget af det der foregår, vil jeg betegne som moderne kvaksalveri. Kun svage og marginaliserede grupper hopper på den.

Hvad er det egentlig forstanderen på Testrup højskole, mener embedsmændene og politikerne skal lære? Skal de lære, hvordan man surfer eller klipper i filt? Hvordan man brænder keramik, tyder drømme eller finder sig en ny partner? Måske har aktiviteterne noget med fællesskab at gøre, men det har ikke meget med politisk kultur og folkestyre at gøre.

Hvorfor skulle højskolerne i særlig grad bidrage til den politiske kultur? Der findes mange gamle og stabile demokratier rundt om i verdenen, som ikke har haft højskolerne og en Grundtvig. Det mere etablerede uddannelsessystem i Danmark medvirker også til at skabe en politisk kultur i vores land. Måske endda mere effektivt og professionelt end på højskolernes kærligheds- og Find-dig-selv kurser.

Heldigvis for Danmark har Undervisningsministeriet sammen med fremsynede politikere fundet ud af, at hvis Danmark skal klare sig i det 21. århundredes globale økonomi er det nødvendigt at sammenligne det danske uddannelsessystem med andre landes uddannelsessystemer. Gang på gang har undersøgelser vist, at det danske uddannelsessystem ikke er verdens bedste på trods af Grundtvig og højskolerne. Det er kun naturligt, at man er begyndt at interessere sig for økonomi og kvaliteten af undervisningen. Også ud fra et skatteydersynspunkt synes det fornuftigt at undersøge, hvad man får ud af de mange penge, man hælder i uddannelsessektoren herunder også tilskuddene til de "selvstændige" højskoler. Det danske uddannelsessystem er som bekendt et af verdens dyreste relativt set. Det er ikke populært at sige det, men jeg vil faktisk hævde, at årsagen til at eleverne i den danske grundskole scorer så relativt dårligt i forskellige prøver sammenlignet med elever i andre landes skolesystemer, er højskoleideologien. Denne forældede bondeideologi gennemsyrer landets seminarier og grundskoler. Alt skal være ved det jævne. Man snakker og snakker. Man bilder sig selv ind at det danske uddannelsessystem medvirker til en særlig personlig udvikling, der ikke nærmere kan defineres eller måles!

Hvis vi som nation skal klare os i det 21. århundredes globale informationssamfund er min pointe, at vi hurtigst muligt skal glemme Grundtvig og højskolerne. 

Venlig hilsen
Cand scient pol
Seminarieadjunkt

Peter Gorm Larsen
Kastanievej 52,
7700 Thisted.