Projektet er et
forslag til Det Digitale Nordjylland (http://www.nja.dk/ddd/index.html)
udarbejdet af PG Policy, Research & Education (Copyright) 2000.05.03 www.policy.dk
Konceptet herunder
begrebet mobile læringsklodser er egenhændigt skabt af PG Policy, Research
& Education ved Peter Gorm Larsen.
Er der nogen der er blevet inspireret i Nordjylland? Se adressen http://www.ikt-kursus.dk/
Jeg har valgt at
sende ideen til høring og er således interesseret i alle kommentarer og
forslag. Jeg er også klar til at mødes med dem, der kunne være interesseret i
projektet. Evt. kunne vi skabe en projektgruppe eller en forening.
Kommentarer til
projektet kan indlægges i debatforummet www.policy.hotforum.dk
eller sendes til www.policy.dk,
hvor der findes e-mail adresser.
Min egen baggrund:
Cand scient pol,
Konsulent på Danmarks Biblioteksskole, tidligere eksternlektor i international
politik og europæiske forhold på
Ålborg Universitet, seminarieadjunkt på Ålborg Seminarium, hvor jeg var med i
gruppen som vandt 3 millioner kroner doneret af Novo Nordisk til et IKT projekt
på seminariet.
Projekt mål:
· at etablere en regional IT-kompetenceudvikling i en livslang læringsproces,
· at medvirke til at forhindre udviklingen af et A-hold og B-hold i relation til IT-kompetencer, men også læring i almindelighed,
· at skabe vidende borgere der kan deltage i demokratiske processer herunder også i virtuelle rum,
· at etablere lokale og regionale netværk i netværkssamfundet,
· at mindske kløften mellem center og periferi i regionen,
· at etablere et tværinstitutionelle og tværfaglige læringsmiljøer,
· at indhøste pædagogiske erfaringer og udvikle nye pædagogiske teorier,
· at bidrage til en mere økologisk balance i form af mindre transport til uddannelsescentrene,
· at etablere et nyt regionalt produkt i form intelligente læringsklodser som på sigt kan sælges i ind- og udland,
· at skabe mulighed for at nordjysk uddannelse på sigt kan leveres andre steder på kloden.
Projekter og økonomiske
ressourcer har traditionelt haft en tendens til at tilflyde store regionale
institutioner og bycentre sådan at aktiviteter, fysisk kapital, bygninger og
personer koncentreres i lommer. Ofte bliver det til endnu flere mursten, mere
koncentration og mere trafik.
Udviklingsmidler har en tendens
til at anspore til en særlig snæver konkurrence mellem institutioner om hvem
der kan få størst støtte til projekter. Ofte er målet mere udstyr, flere
faste stillinger, flere lærertimer, flere konferencer, flere rejser og på sigt
større organisationer. Der er med andre ord tale om institutionsegoisme mere
end fælles visioner om at ændre et givet område. Mange projekter har også
karakter af at være mere af det samme. F.eks. flere computere, mere
fjernundervisning, flere netværk osv.
Regioner bliver skæve. Landområder
og små bysamfund affolkes. B-holdet bliver tilbage. Det er dem, som betragtes
som værende uambitiøse. Det er folk som ikke er mobile. Ofte er det de ældre
eller personer som har tilknytning til primær- og sekundærerhverv. I disse områder
findes der ikke aftenskoler og uddannelsestilbud.
Hvis borgerne i disse landområder og små bysamfund vil have et kompetenceløft bliver de nødt til at søge ind til de større bycentre i eller udenfor regionen, hvor uddannelsesinstitutionerne holder til.
Visionen bag de mobile læringsklodser
er, at nogle af ressourcerne bag Det Digitale Nordjylland skal ud til borgerne i
landområderne og de småbysamfund. B-holdet skal have et kompetenceløft, når
det gælder IT-færdigheder og kundskaber, men også muligheden for at dygtiggøre
sig inden for andre fagområder.
Der skal etableres et antal
mobile læringsklodser som har forskellige funktioner. Klodserne kan sættes
sammen som legoklodser afhængig af de konkrete projekter. Denne fleksibilitet
findes ikke i de fysiske bygninger. Man vil også bedre kunne udnytte sparsomme
IT ressourcer i stedet for at alle institutioner anskaffer sig det samme udstyr
som i øvrigt hurtigt forældes.
For alle læringsklodser gælder
at de kan transporteres på lastbiler eller skibe. På længere sigt kan enkelte
læringsklodser i perioder udstationeres i andre dele af verden. F.eks. kan læringsklodsen
følge en nordjysk gymnasieklasse som skal til Estland. Man kunne også
forestille sig en gruppe af nordjyske uddannelsesinstitutioner som ønsker at
eksportere deres fjernundervisning til f.eks. Norge eller Sverige. De ønsker at
få sat en læringsklods op i Oslo og Stockholm i en kortere periode.
Læringsklodserne skal
designes, udvikles, produceres og udstyres af virksomheder i den nordjyske
region med henblik på senere at kunne sælges i ind- og udland. Måske kan læringsklodsen
patenteres. Klodsernes fysiske udformning kan måske bygge på erfaringer fra værftindustrien
i Frederikshavn og forsvaret.
De mobile læringsklodser er
intelligente. De er udstyret med computere og der er adgang til Internettet via
æterbåren kommunikation. I den sammenhæng er der flere store virksomheder i
det nordjyske område, som har en særlig kompetence indenfor mobiltelefoni.
De intelligente læringsklodser
kan lokaliseres i det fysiske rum via satellit. De kan fjernstyres via nettet, således
at f.eks. varmen kan reguleres og adgang til de fysiske klodser kan gives.
Aktiviteterne i læringsklodserne kan dels følges via webcams og dels ved et
online kalender- og bookingsystem. De intelligente læringsklodser er ikke mere
uvirkelige end Coca-Cola som har opstillet automatiske maskiner som via et netværk
gør opmærksom på, hvis de skal fyldes op eller er gået i stykker.
Der findes forskellige typer af læringsklodser. En type har karakter af at være undervisningslokale for 8 personer, en anden typer er grupperum, en type er rene IT-værksteder, endelig er der en læringsklods der er indrettet som et sted, hvor der kan produceres tv. På sigt kan der indrettes læringsklodser, som kan anvendes som dormitorier, hvis man ønsker at lave projekter i øde egne eller i udlandet.
Flere borgere i Brovst har via
Brovstbynet på Internettet gjort opmærksom på, at de er interesseret i noget
fjernundervisning. De har fundet sammen via Internettet og har ansøgt over
nettet om at få en læringsklods stillet op i byen i en måned.
Ålborg Seminarium kommer ud i læringsklodsen og præsenterer mulighederne for liniefag som fjernundervisning. Det samme gør Åben universitet fra Ålborg Universitet. Der sættes processer i gang. Der er borgere, der straks melder sig til kurserne. Der gives introduktioner og etableres grupper og netværk. Basale kurser i brug af Internettet gives af undervisere fra Ålborg handelsskole således at kursisterne kan arbejde i de virtuelle læringsrum. Flere af kursisterne er pensionister og har aldrig arbejdet med computere.
Danmarks Biblioteksskole har
indrettet en læringsklods, hvor fokus er på informationssøgning og avanceret
brug af Internet i forbindelse med research, nyheds- og konkurrentovervågning.
Fra den mobile læringsklods udbydes der små korte kurser, men der åbnes også
op for at borgerne på egen hånd kan få adgang til computerne. Det
karakteristiske er her, at alle computere har licenser til at søge i
kommercielle databaser og er koblet op til de fysiske biblioteker i den
nordjyske region. Læringsklodsen bemandes med informationsspecialister
(bibliotekarer). Læringsklodsen ejes måske af
Danmarks Biblioteksskole.
Læringsklodsen står i øjeblikket
i Hals, hvor borgerforeningen har søgt om at få kurser i søgning på nettet.
Senere på måneden vil klodsen blive flyttet til Strandby. Her skal den fungere
sammen med andre læringsklodser, da flere folkeskoler og et par gymnasieklasser
er startet på et stort projekt omkring Kattegat.
En læringsklods står i øjeblikket
ude ved en lille virksomhed indenfor fiskeindustrien mellem Skagen og
Frederikshavn. Virksomheden er for lille til selv at indrette
computerarbejdspladser til alle medarbejderne. Det er for dyrt og upraktisk at
sende medarbejderne ind på handelsskolen i Frederikshavn. Det er også nødvendigt
løbende at kunne overvåge produktionen og gribe ind, hvis der er problemer.
Det er ikke let at få vikarer. Medarbejderne og arbejdsgiveren har ønsket at få
et simpelt kursus i brug af kontorprogrammer.
Via nettet har de ansøgt om at få en læringsklods i en måned. Handelsskolen
i Frederikshavn sender en lærer ud i læringsklodsen. Fabrikken skal dog ikke
bruge læringsklodsen hele dagen. Så om eftermiddagen kan de lokale borgere få
adgang til at se, hvad Åben Universitet kan tilbyde som fjernundervisning. Om
aftenen bliver læringsklodsen omdannet til et værksted, hvor man kan lære at
producere hjemmesider.
En læringsklods er udlejet til
et geologihold fra Københavns Universitet. Læringsklodsen er indrettet som et
feltlaboratorium og et kommunikationscenter. Læringsklodsen er opstillet på en
campingplads i Lønstrup, da de studerende skal undersøge Lønstrup klint. Det
handler jo om at skabe interesse for det nordjyske område.
Generelt har læringsklodserne
den fordel, at de i perioder kan flyttes ud i de nordjyske naturområder. Ideen
er, at elever og studerende skal have hands-on oplevelser helt i
overensstemmelse med den pædagogiske retning der går under betegnelsen
konstruktivisme. I klodserne har elever og studerende adgang til digitale
faciliteter som computere, printer, tv og video, digitalekamera, Internet mm.
I Kvissel er en gruppe borgere
i gang med at producere en lokalhistorisk videofilm og måske en cd-rom, hvor
man anvender faciliteterne i en speciel multimedie læringsklods. Den
lokalhistoriske forening råder over klodsen i en måned.
I Hals er der efterhånden
flere borgere der har hjemmearbejdsdage, hvor de arbejder fra en computer der er
koblet op til arbejdspladsens netværk. Alle er glade for ikke at skulle ud i
morgentrafikken, men flere klager over, at de føler sig socialt isolerede. Syv
hjemmearbejdere har fundet sammen. De har ansøgt om få stillet en læringsklods
til rådighed i en længere periode for at se om det vil ændre på deres
ensomhed. Syv arbejdspladser er blevet indrettet, og en ny arbejdsglæde har
vist sig. Læringsklodsen anvendes om aftenen som grupperum for en gruppe fra Ålborg
Universitet, som er ved at skrive et større bachelor projekt. De lokale
politiske foreninger har også adgang til læringsklodsen. De fremstiller
hjemmesider som skal bruges i kommunalvalget.
Landbrugsmuseet i Vogn vil
gerne etablere en virtuel udstilling om landbruget på Internettet, men råder
ikke selv over tilstrækkelig mange computere. Derfor har museet fået en læringsklods
opstillet i en måned. Om aftenen anvendes læringsklodsen af en gruppe unge
mennesker i Tolne, som har fået lov til at spille i netværk, da der er langt
til den nærmeste kommercielle netcafe. Det har i øvrigt også gjort forældrene
interesseret i læringsklodsen.
En mindre coaster er charteret
af Nordjyllands amt i en begrænset periode. Coasteren sejler rundt med et par læringsklodser.
Coasteren anløber øer og mindre havnebyer i Limfjorden. Igen er det
fjernundervisning, der præsenteres for borgerne af undervisere fra de nordjyske
uddannelsesinstitutioner.
En skoleklasse fra Tårs skal til Norge. De skal beskæftige sig med flora og fauna på fjeldet. Som et særligt eksperiment har de fået lov til at medbringe en læringsklods, som flyves der op af forsvaret.
De nordjyske uddannelsesinstitutioner har ønsket at gøre et fremstød i St. Petersborg i Rusland. De vil sælge uddannelse på det globale uddannelsesmarked. I en periode på 3 måneder har de fået opstillet to læringsklodser i byen.
Projektet går i korthed ud på
at skabe uddannelse til alle i den lærende region. Læringsklodserne opstilles
kun i mindre byer under ca. 10.000 indbyggere. Først senere kan man lege med
klodserne f.eks. ved at flytte dem til udlandet eller leje dem ud til
institutioner uden for den nordjyske region.
Fra klodserne skal borgerne gøres
opmærksom på muligheden for fjernundervisning fra de nordjyske
uddannelsesinstitutioner, som er gået ind i projektet med de mobile læringsklodser.
I starten handler det om at få
sparket en kompetenceudvikling i gang i små bysamfund og landområder.
Der er naturligvis mange
muligheder for den praktiske organisation og kun nogle få ideer skal gives.
A) De nordjyske
uddannelsesinstitutioner der går ind i projektet nedsætter en bestyrelse.
Denne bestyrelse nedsætter et forretningsudvalg, som tager sig af de
overordnede forhold vedrørende læringsklodserne. F.eks. deres specifikationer,
antal, hvor de skal produceres, hvor de skal opstilles osv. Den daglige
administration af læringsklodserne foretages af et meget lille sekretariat, som
hører hjemme i en mobil centerklods.
De uddannelsesinstitutioner der
går ind i projektet tegner andele i læringsklodserne og forpligter sig til at
stille fjernundervisning og lærere til rådighed.
B) Som største
uddannelsesinstitution i regionen går Ålborg Universitet i gang med at udvikle
prototyper af læringsklodser i samarbejde med et par virksomheder i regionen.
Andre uddannelsesinstitutioner i ind- og udland kan så leje læringsklodserne.
C) Nordjyllands amt udvikler
projektet og anskaffer læringsklodserne. Amtets borgere,
uddannelsesinstitutioner, virksomheder og foreninger kan så ansøge om at få læringsklodserne
i begrænsede perioder. Dette vil klart være den bedste løsning.
D) Der oprettes en virksomhed på
normale kommercielle vilkår. Den udvikler læringsklodserne, som så sælges
til de enkelte uddannelsesinstitutioner i regionen. De sælges med støtte fra
Det Digitale Danmark. Problemet ved denne løsning er at indsatsen bliver
ukoordineret og at de enkelte læringsklodser ikke kan sættes sammen afhængig
af projekter i regionen. Det vil også kun være de store
uddannelsesinstitutioner, som har mulighed for at anskaffe sig en eller flere
klodser.
Copyright
PG Policy, Research & Education ved Peter Gorm Larsen (5.3.2000)