Thisted den 15.6.1999.

Copyright (c): Peter Gorm Larsen, men brug den bare - husk kilde.

Trykt: Historie & Samfundsfag. Årg. 38, nr.3 (1999), pp. 19-22.

Gode projekter kræver mere end bogorme!

Jeg har ofte som eksaminator i samfundsfag undret mig over, hvorfor elever og studerende i deres projekter og fremlæggelser ikke har sat sig bedre ind i den sidste nye udvikling. Ofte er der tale om flotte og grundige projekter, som bygger på gennemlæsning af meget litteratur. Elever og studerende har været på biblioteket. Enkelte har været i boghandlen og har ligefrem købt bøger. Dette er ofte udgangspunktet for projekter. Fremlæggelserne af projekterne går fint indtil eksaminator eller censor måske spørger om den sidste nye udvikling indenfor området. Eller om der kan drages nogle perspektiver frem til den aktuelle udvikling. Her bliver det ofte åbenbart, at elever og studerende ikke har prioriteret, eller haft tid til, at læse aviser og orientere sig i de elektroniske medier.

Jeg mindes mange projekter indenfor international politik. De studerende gravede sig dybt ned i teorierne om international politik. De skabte nogle flotte teoretiske og logiske projekter. Men ofte fandtes der ingen perspektiver til den aktuelle udvikling i f.eks. NATO eller EU. Andre gange var der tale om masseproduktion af projekter med udgangspunkt i Habermas og hans påstand om systemverdenens kolonisering af livsverdenen eller Luhmann og Bourdieus teorier. Men perspektiver til den aktuelle debat i vores samfund var enten af meget summarisk karakter eller fandtes overhovedet ikke i projekterne.

Det tager tid og er besværligt at gå på biblioteket og rode i gamle aviser eller kigge i mikrofilm på universitetsbiblioteket. Det er heller ikke så "akademisk", som at læse rigtige bøger. Research er noget journalister og bibliotekarer tager sig af. Læreren har jo temmelig sikkert også læst de slidte bøger, som måske endda findes hjemme på hans hylde, som et levn fra den gang han studerede! Det er så vidunderligt, når man kan få de studerende til at læse de bøger, man selv har travet sig igennem. Som lærer har man måske heller ikke selv haft tid til rigtigt at få læst aviserne og følge med i nyhederne. Man accepterer tingenes tilstand – projekter som mangler aktualitet.

Jeg vil hævde, at når det handler om samfundsfag må det være et "must", at lærere, elever og studerende demonstrerer, at de følger med i den aktuelle samfundsudvikling. Det gælder især indenfor det område elever og studerende har valgt at beskæftige sig med i deres projekter. Min påstand er, at denne tingenes tilstand er for dårlig i vores såkaldte informationssamfund.

Internettet åbner nye muligheder

Internettet giver mulighed for, at vi i fremtiden kan få bedre og mere aktuelle eksaminationer, fremlæggelser og projekter. Men det kræver, at vi som lærere, elever og studerende bliver dygtigere til at anvende nettet. Det kræver igen vilje, tid, penge og efteruddannelse.

I lang tid var jeg af den opfattelse, at jeg var ganske god til at anvende nettet. Jeg kunne f.eks. gå ind i indekset Jubii eller søgemaskinen Altavista. Her kunne jeg søge på et ord – f.eks. "socialdemokratiet" . Ofte fandt jeg så noget materiale om socialdemokratiet, men problemet var, at der efterhånden var kommet så meget materiale, at det let blev helt uoverskueligt.

Jeg har hørt, at folkeskolelærere har klaget over, at de ikke kunne anvende nettet til noget. Når de skulle finde noget materiale om f.eks. vikinger fik de over 10.000 henvisninger. Derfor var det lettere at bruge skolebibliotekets begrænsede udvalg af bøger om vikinger.

Problemet er naturligvis, at man ikke har sat sig ind i de mere avancerede muligheder for søgninger på nettet. Indehaverne af søgemaskinerne siger samstemmende, at det er under 10 procent af brugerne, der anvender de avancerede søgemuligheder. Problemet er dog lidt, at de forskellige søgemaskiner ikke nødvendigvis anvender de samme operatorer. En god ide vil være, at vælge en enkelt søgemaskine ud, og så sætte sig ind i den. Altavista og Kvasir synes dog at acceptere de samme operatorer. Ofte er det en god ide kun at søge på hjemmesider i Danmark.

Søgemaskinen Altavista er et godt eksempel. Hvis man vælger den avancerede søgning, kan man anvende de booleanske operatorer (AND, OR, NOT). Lynhurtigt får man en mere præcis søgning med et langt mere overskueligt resultat. Man vælger f.eks. at søge i Danmark på: narkotika and børn and misbrug. Det giver pt. 108 hits. Hvis man blot søgte på narkotika ville man få 1209 hits. Det er stadigt uoverskueligt. I stedet vælger man f.eks. at skrive: hash and børn and misbrug and skole. Nu er vi pt. nede på 17 hits.

Mange søgemaskiner giver også mulighed for at søge på fraser – dvs. man sætter citationstegn om et sammenhængende udtryk. Hvis man i nogle søgemaskiner (f.eks. Kvasir) søger på Poul Nyrup Rasmussen, får man alle der hedder Poul, der hedder Nyrup og hedder Rasmussen. I Kvasir giver det pt. 8869 hits. Ved at skrive "Poul Nyrup Rasmussen" i citationstegn får man lige præcist materiale om dem, som hedder Poul Nyrup Rasmussen - pt. 3256 hits. Stadigvæk er det for mange hits. Da vi f.eks. er interesseret i historien om Poul Nyrup Rasmussen og hans famøse cykeltur i Århus mod de franske atomprøvesprængninger, kan man i Kvasir skrive: "Poul Nyrup Rasmussen" and cykelhjelm. Det giver kun 15 henvisninger.

Man kan også anvende operatoren NEAR. Man er f.eks. interesseret i Poul Nyrup Rasmussens holdninger til bilisme. Man kan sagtens forestille sig, at man finder en tekst om Poul Nyrup Rasmussen, og ordet bil nævnes i teksten. For at indsnævre søgningen kan man kræve, at bil skal står i umiddelbart forlængelse af Poul Nyrup Rasmussen. Man kan søge på "Poul Nyrup Rasmussen" near bil*. Stjernen står for trunkering.

Hvis man skal søge på nettet med held, bliver man nødt til at sætte sig ind i mulighederne for trunkering. F.eks. kunne man i Altavista søge på: "Margrethe Vestager" and undervisningsminister* and not skoler med det formål, at få fat i alle de steder ordet undervisningsminister eller undervisningsministeren indgår. Bemærk også operatoren AND NOT. Man ønsker ikke at få noget materiale om undervisningsminister* og skoler.

Mange søgemaskiner har efterhånden gjort den avancerede søgning mere eller mindre menustyret (f.eks Excite, Infoseek, Hotbot), således det bliver mere enkelt for brugeren. Altavista åbner dog stadig op for mere "rå" muligheder. Ved f.eks. at skrive: image:"Poul Nyrup" kan man søge på billeder af statsministeren. Ved at skrive: sound:Hitler finder man soundbites (lydstykker) af Adolf Hitlers taler. Ved at skrive: video:"Monica Lewinsky" kan man se små videostykker med den kendte dame. Ved at skrive: title:miljøpolitik får man kun henvisninger til hjemmesider, der eksplicit hedder noget med miljøpolitik. Dvs. man får ikke alle de hjemmesider, hvor miljøpolitik indgår et eller andet sted i fuldteksten. Ved f.eks. at skrive: link:www.db.dk, kan man se, hvor mange der har fundet siden så god, at de har linket til den.

Konklusionen er, at den avancerede søgning gør Internettet mere overskueligt.

Jeg har dog også oplevet, at studerende eller kollegaer har fortalt mig, at der ikke findes noget om et givet emne på nettet. De havde f.eks. søgt i Jubii, og der var altså ikke noget om emnet. Det kan ikke understreges nok, at emnekatalogerne og søgemaskinerne ikke dækker hele nettet. De enkelte søgemaskiner dækker måske højst ca. 30 procent af det materiale, som findes på nettet. Derfor er det en god ide, at prøve mange forskellige søgemaskiner og kataloger. Heldigvis er der efterhånden opstået såkaldte metasøgeværktøjer – dvs. søgemaskiner, som søger på mange søgemaskiner på en gang. Prøv f.eks. Dogpile eller den danske Vuf.

Intelligent nyhedsovervågning

Hvis elever eller studerende skal skrive et projekt om f.eks. drivhuseffekten, forhandlingerne om en fælles forsvars- og udenrigspolitik i EU, mink, børn, narkotika eller Det Radikale Venstre kan de naturligvis anvende de ressourcer, der findes på nettet. De kan f.eks. anvende de mange aviser, og radio- og tv-stationer. Det er dog et større arbejde kontinuerligt at skulle følge med i de 10-15 danske aviser på nettet.

Den første løsning er, at uddannelsesinstitutionen tegner et abonnement på en eller flere af aviserne på nettet. Det vil ofte medføre, at man via nettet får adgang til avisernes arkiver. Mange af mine studerende på seminariet havde faktisk stor glæde af at anvende Jyllands-Postens arkiv. Der kræves bare, at man har adgang til Internettet, og har de rigtige kodeord. Dvs. de studerende kunne også sidde derhjemme og søge i arkivet. De kunne enten anvende arkivet til at finde artikler til at komme i gang med et projekt, eller de kunne anvende arkivet til at blive briefet inden fremlæggelsen af et projekt.

Jeg vil også fremhæve Polinfo, som i dag findes på nettet. For enhver samfundsfagslærer, elev eller studerende må Polinfo være et skatkammer. Her får man adgang til en række databaser. Man kan f.eks. på engang søge i Politiken, Jyllands-Posten og Information. Her findes der kronikker og læserbreve. Polinfo giver også adgang til Ritzaus og Reuters. Jeg har anvendt det mange gange – f.eks. i et simulationsspil over Bjørn Lomborg-debatten. Kort fortalt handlede den om, at en ung politolog fra Institut for Statskundskab i Århus i en række kronikker påstod, at f.eks. Lester Brown, Greenpeace og Danmarks Naturfredsforening ikke havde ret i deres påstande om verdens miljøtilstand. Via Polinfo var det muligt at finde kronikker, læserbreve, artikler og avisledere. De studerende fandt materialet, og de kunne så påtage sig forskellige roller og standpunkter i små afgrænsede "spil". Hvis der skal inddrages udenlandsk stof vil jeg varmt anbefale det engelsk tidsskrift "The Economist", som har et stort online arkiv.

Som supplement kan elever og studerende altid besøge tv- og radiostationerne på nettet. Her kan man ofte søge i arkiver, og således blive opdateret via gamle nyhedsklip indenfor sit projektområde. Programmet Orientering på Danmarks Radio eller CNN kan være en mulighed. Det kan være, at man beskæftiger sig med fiskeriet på Bornholm. Hvad er mere naturligt end at se den sidste måneds lokale tv-2 nyhedsudsendelser fra Bornholm?

Min påstand er, at man i vores såkaldte informationssamfund ikke kan acceptere samfundsfaglige projekter uden at lærere, elever og studerende har søgt aktuelt stof i diverse arkiver. Det er ikke længere nok, at man kan redegøre for Habermas`s begreber eller Luhmanns systemteori. Det betyder omvendt, at uddannelsesinstitutionerne skal forpligtes til at tegne abonnementer til diverse avisarkiver.

Internettet åbner i dag også op for andre måder til at få mere aktuelle projekter. Den anden løsning er, at man via mere eller mindre intelligente agenter får en mere eller mindre automatisk nyhedsovervågning.

Indtil videre er amerikanerne længst fremme med denne service, men på sigt kan vi være sikker på, at det også vil komme til Danmark (1).

Den mindst intelligente måde er, at man hver dag gratis får tilsendt et nyhedsresumé via e-mail. Dagbladet Aktuelt og Danmarks Radio tilbyder f.eks. denne service. Mere intelligent bliver det, når man kan lave sin egen personaliserede avis. I Danmark tilbyder Berlingske tidende, Aktuelt og Erhvervsbladet denne service. Som bruger registrerer man sig og får tildelt et kodeord. Man kan så udvælge, hvilke kategorier af nyheder man er interesseret i. Når man logger sig på avisen, får man så de kategorier af nyheder, man har valgt.

Rigtigt intelligent bliver det først, når man kan oprette såkaldte "News-trackers" eller "sporhunde". Man siger til agenten, at man er interesseret i alle nyhedsartikler, hvor ordene "narkotika", "narko", "misbrug" etc. indgår. Nogle studerede er f.eks. interesserede i, hvordan Poul Nyrup gør sig i Tyskland. Via en tysk agent - Paperboy - som overvåger et stort antal tyske aviser og tidsskrifter foregår der konstant en søgning på "Poul Nyrup". Resultatet bliver tilsendt via e-mail.

Flere steder tilbydes man også en såkaldt "Newsticker" på sin hjemmeside. Man skal kopiere et særligt java-script og sætte det ind på sin hjemmeside. Når man er på nettet, vil man så løbende få nyheder i et lille display. Et firma tilbyder en news-ticker med udgangspunkt i et søgeord, som man som bruger selv har defineret. På min hjemmeside kan jeg således i realtime (sandtid) følge med i, hvornår Poul Nyrup nævnes i den internationale presse. Hvis jeg synes det ser interessant ud, klikker jeg blot på overskriften i det lille display, og jeg får således adgang til hele artiklen.

Jeg har f.eks. oprettet min egne personlige aviser på CNN, Excite, Netscapes Netcenter, Crayon, Yahoo og Microsoft. I Danmark har jeg Aktuelt, Berlingske tidende og Erhvervsbladet. Som screensaver (pauseskærm) har jeg hentet programmet PointCast, som er gratis. Jeg har fortalt programmet, hvad jeg er interesseret i. Det betyder, at jeg altid har et smalt bånd kørende nederst i skærmen med nyheder. CNN i Danmark tilbyder i øvrigt også et lille nyhedsvindue, så man kan følge med, mens man f.eks. arbejder med tekstbehandling. Når jeg ikke lige anvender computeren forvandler PointCast hele computeren til et slags fjernsyn med nyheder, men desværre også med mange reklamer. De mange tjenester giver naturligvis også adgang til, at man kan få automatisk aktieovervågning, overvågning af sit favorit fodboldhold eller en lokal vejrudsigt.

Der er således ikke længere nogen undskyldning for samfundsfagslærere, elever og studerende i relation til ikke at være orienteret om den seneste udvikling indenfor det, man skriver projekter om eller eksaminerer i. Når vi lærer at mestre teknikken, og tjenesterne bliver udbygget og mere brugervenlige kan vi kun få bedre eksaminationer, fremlæggelser og projekter. I vores informationssamfund kræver gode projekter mere end blot bogorme!

Jeg vil gerne have kommentarer/ideer til artiklen på e-mail adressen: pgpolicy@vip.cybercity.dk

Venlig hilsen

Cand scient pol

Peter Gorm Larsen

Konsulent på Danmarks Biblioteksskole,

Tidligere universitets- og seminarielærer

Kastanievej 52, 7700 Thisted.