Cyberspace - en basar i Babylon

Mit første møde med cyberspace afstedkom en dyb fascination over ophævelsen af tid og rum. Jeg surfede rundt i den globale landsby fra Japan til Australien, fra Rusland til USA, fra Thailand til Hawaii. Det var ikke fordi jeg jagtede specielle informationer, men blot det, at man kunne se og få informationer, om f.eks. hvilke ruter jeg skulle følge, hvis jeg var på trek med rygsæk i det nordlige Thailand. Jeg kunne se strandene på Hawaii eller et billede over Oslo(4), der løbende blev opdateret. Jeg kunne således orientere mig om vejret i Oslo eller positionerne af DFDSs og Stenas færge i havnen. Efter ganske kort tid blev den slags surfing kedeligt, og jeg accepterede, at der ikke var noget specielt underligt i, at surfe rundt på jordkloden i løbet af få sekunder.

Min næste fascination var en solskinsdag, hvor jeg sad alene foran en computer i et lille mørkt rum. Pludselig rullede der et klart sattelitbillede(5) ned af Europa, som kun var få timer gammelt og kom fra et universitet i Skotland. Her sad jeg i det mørke rum og kunne se, at der var skyklart over Aalborg, og at jeg ville få en flot køretur hjem til Thisted. Billedet viste klart at jorden var rund og omgivet af et sort verdensrum. Alt hang sammen - Aalborg ,Thisted, Berlin, Paris, Madrid, Middelhavet og Sahara - det var fantastisk(6).

Jeg måtte have adgang til cyberspace, og efter nogle tekniske problemer lykkedes det mig at blive koblet på nettet fra Thisted. Langt ude mod vest sad jeg om aftenen og nedhentede Disney billeder(7) til mine børn, små videoklip fra CNN(8), fulgte med rumfærgernes ekspeditioner via NASA(9) eller nedhentede flotte billeder af vores solsystem(10). Jeg gik rundt i Amsterdams(11) gader og mindedes min ferie i Holland. Også Aalborgs turistbureau(12) var på nettet, og jeg nedhentede billeder af Grenen eller fik åbningstiderne på ørneresevatet i Tuen.

Rundt om i cyberspace findes der værter, der udbyder gratis computerprogrammer om alt mellem himmel og jord(13). Jeg anvendte især en vært i Finland, hvor jeg nedhentede børneprogrammer, som f.eks. små regne- eller labyrintspil. Efterhånden hentede jeg større programmer hjem, som f.eks. faxprogrammer og store spil, men også landkort og billeder. Hvis værten i Finland var belastet, ja så kunne jeg hente programmerne i Tyskland, eller Australien eller et helt tredje sted. Der blev et stort rod på min computer, og harddisken på 540 megabyte var pludselig for lille. Min harddisk var en gigantisk sammenblanding af gode og ekstremt dårlige programmer tilsat en sammenblanding af billeder, landkort og videoklip.

Jeg blev ramt af kedsomheden, og mit private prøveabonnement fra Teledanmark udløb. Det skulle ikke fornys, for jeg tvivlede efterhånden på mulighederne ved internettet(14), og jeg havde i øvrigt modtaget min første telefonregning. De ustrukturerede elektroniske vandringer i cyberspace var spild af både tid og penge. Cyberspace var for mig blevet en stor babylonisk forvirring.

Cyberspace - et nyt Atlantis

Ugerne gik og de danske aviser(15) og de elektroniske medier(16) var fyldt med artikler og referencer til internettet. Jeg måtte erkende, at jeg var faret vild i cyberspace. Nu ville jeg starte forfra, men denne gang skulle mine vandringer i cyberspace være systematiske(17) og opportunistiske. Jeg havde misforstået cyberspace, fordi man selvfølgelig ikke løber forvirret rundt i et bibliotek og tilfældigt hiver bøger ned af hylderne, låner dem alle, og sætter sig til at læse dem fra enden til anden. Hvis man gør det, vil man hurtig gå kold! Jeg gik ned til boghandleren og købte en af de utallige bøger om internettet - "Inside The World Wide Web"(18) på 1013 sider. Da jeg kom hjem slettede jeg min harddisk, for nu ville jeg starte på en frisk.

Jeg satte mig ind i den browser (den grafiske brugerflade til internettet) der hedder Netscape(19) og fandt på den måde ud af, at jeg kunne lave mit eget lille arkiv - bookmarks som er en fil - med interessante adresser i cyberspace(20). Som adjunkt i samfundsfag og historie samt min undervisning på cand.scient.adm / samfundsfags studiet på Aalborg Universitet måtte man formode, at jeg interesserede mig for samfundsforhold og ikke Disneybilleder og racerbilsprogrammer. Nu ville jeg finde de hylder i cyberspace, der beskæftigede sig med samfundsforhold og alt andet skulle være forbudt.

Cyberspace, som tidligere havde været en basar i Babylon, forvandledes langsomt til et smukt og velordnet Atlantis. Her kunne jeg i løbet af få sekunder få nyheder fra hele verden. I Danmark kunne jeg læse Jyllands-Posten(21), Børsen(22), Ingeniøren(23), DR`s tekst-tv(24), og en mindre dansk internetavis(25). Hvis jeg kun interesserede mig for nyheder vedr. undervisningssektoren i Danmark, nøjedes jeg selvfølgelig med at klikke mig ind på undervisningsministeriets computer, hvor der lå nyhedsbreve og presseklip fra de danske aviser(26).

Jeg besøgte mange udenlandske aviser - f.eks. Dagbladet(27) og VG(28), Gøteborgs-Posten(29), Spiegel(30), Die Welt(31), Le Monde(32), The Guardian(33), Financial Times(34), Electronic Telegraph(35), The Economist(36), New York Times(37), Wall Street Journal(38), US-Today(39) og TIME(40). Jeg fandt oversigter over aviser i hele verden(41) - dette måtte kunne bruges i min undervisning. Hvis der var artikler, der var særlig interessante kunne jeg lægge dem ned på min diskette og evt. redigere dem i mit teksbehandlingsprogram, når jeg kom hjem. Det var fantastisk! Jeg kunne besøge danske biblioteker(42) eller se, hvad der kom af lovforslag, bekendtgørelser, rapporter etc. i Status(43). Jeg kunne besøge de danske ministerier og styrelser(44) og sende dem en e-mail.

I efteråret 1995 var vi danskere meget interesseret i om Uffe Elleman Jensen(45) blev ny generalsekretær i NATO. Jeg gik ud på nettet og i en lang række online aviser var det muligt at søge i artikelarkiver(46). Jeg skrev blot Uffe Elleman, og straks fik jeg en lang række artikler om vores verdenskendte dansker. Her kunne jeg se, hvordan tyskerne, franskmændene, svenskerne, nordmændene, englænderne, amerikanerne osv. beskrev den danske kandidat.

I løbet af få sekunder kunne jeg få de seneste nyheder på CNN(47) eller besøge Europakommissionen(48) i Bruxelles og hente de sidste nye rapporter om f.eks. regeringskonferencen i 1996. Selvfølgelig lå Maastricht traktaten klar til at hente ned på min diskette(49).

I forbindelse med et politiske udvalgsarbejde løb jeg og andre ind i det problem, at vi ikke havde adgang til et helt nyt NATO studie om NATO`s udvidelsesplaner mod Øst. En politiker, der sad i forskellige vigtige udvalg på Christiansborg ville finde dokumentet og give os en kopi. Dagen efter mødet kunne jeg hente hele dokumentet direkte fra NATO`s computer i Bruxelles(50).

Et andet godt eksempel på brugen af internettet var, at jeg skulle være censor på 7. semester på et projekt om en organisation ved navn OSCE. Der findes ganske lidt materiale på dansk om denne organisation, og jeg havde ikke tid til at bestille engelske bøger hjem eller at søge i internationale tidsskrifter. Et par dage før eksamenen fandt jeg OSCE ude i Cyberspace(51), og her kunne jeg nedhente en række dokumenter og nyhedsbreve om organisationen. Jeg har sjældent haft en så up-to-date viden, som ved denne eksamination. Det var et held, at de 6 studerende faktisk også havde fundet OSCE på nettet, således at resultatet blev en utrolig kvalificeret diskussion.

Jeg havde nogle studerende på universitetet, som i deres projekt tog udgangspunkt i en ældre bog fra 1977. De havde lånt bogen på biblioteket og jeg gik så ned i boghandleren for at købe den. Det eneste sted i verden, hvor man kunne købe bogen var i Australien og det ville tage mindst to måneder før jeg ville få bogen - jeg venter stadig.

Der sad jeg en søndag formiddag i Thisted og forberedte mig til eksaminationen, men jeg havde et par væsentlige spørgsmål til bogen fra 1977. Hvem kunne jeg spørge? Pludselig gik der et lys op for mig.

Jeg havde på daværende tidspunkt været medlem i et par uger af en mailing liste(52), der beskæftigede sig med International Politik. Her modtog jeg gennemsnitlig 10 breve om dagen fra hele verden. Jeg satte mig ned og formulerede mine spørgsmål til bogen fra 1977, og fra Thisted sendte jeg dem ud på listen, som har sit hovedsæde i Colorado i USA. I de næste dage modtog jeg breve fra amerikanske eksperter i International Politik, som besvarede mine spørgsmål og henviste til litteratur, som nogen i øvrigt selv havde skrevet. Mit problem var blevet løst, og jeg var klar til eksaminationen.

Et andet eksempel på cyberspaces fortræffeligheder var i forbindelse med køb af en bog. Jeg havde været nede i en boghandel flere gange for at høre om en bestemt bog fra USA. De mente ikke, at den fandtes, og de kunne selvfølgelig ikke fortælle mig, hvad bogen kostede. Ude på internettet ligger der flere store bogforretninger(53) med avancerede søgefaciliteter. Jeg besøgte en bogforretning og søgte på et forfatternavn. I løbet af få sekunder havde jeg fundet bogen og prisen på denne. Da jeg ikke havde et visakort kunne jeg ikke købe bogen online - den amerikanske forretning havde i øvrigt en filial i Norge - men jeg kunne tage en udskrift og for tredje gang gå ned i bogforretningen og fortælle ekspedienten om bogen. Hun blev overbevist, og i dag har jeg bogen stående på min reol.

Cyberspace og de studerende.

De studerendes adfærd synes ikke meget forskellig fra min. Efter fascinationen ved det globale netværk, og for visse personers vedkommende de letpåklædte kvinder, er det blevet hverdag. Der er ikke stor forskel mellem det at sidde hjemme i sin lændestol og zappe rundt på de 25 fjernsynskanaler og så surfe ude i cyberspace. Det bliver kedeligt og de studerende, der har en forkærlighed for billeder af kvinder, finder ud af, at man skal vente og vente, før billedet er klar på skærmen, og at det i øvrigt er halvdårligt og kun kan udskrives i sort og hvidt.

Der er studerende, der har fundet ud af at finde brugbart materiale i cyberspace. De står måske lige og mangler et billede af en vindmølle, et kort(54) eller en jordklode til at sætte på forsiden af deres rapport, og ganske naturligt finder de billedet i cyberspace. De skriver f.eks. projekter om miljø, og selvfølgelig besøger de Miljø- og Energiministeriet(55) på cyberspace, hvor de kan få adresser, nedhente publikationer og presseudtalelser. De besøger også FN(56) eller de store aviser og deres arkiver. En gruppe skriver om drivhuseffekt, og hvad er mere naturligt end at nedhente en stor artikelserie og et par rapporter fra ugebladet Ingeniøren(57). Der er grupper, der skriver projekter om den globale landsby og telekommunikation, og de nedhenter Børsens store jubilæumsavis(58) om emnet. En studerende skriver om forureningen fra Kolahalvøen og hvorfor ikke nedhente et par satellitbilleder i farver(59) over vegetationen der oppe. Man kan også altid besøge de lokale skoler i Aalborg via DAKS(60) eller hente Folkeskoleloven i Undervisningsministeriet(61).

Der er også studerende, der over internettet sender breve til hinanden eller venner i udlandet(62). Hver aften efter kl. 19.30 - billig telefontakst - ringer jeg til Aarhus for at tømme min postkasse(63). Her ligger der ofte breve fra studerende, som ønsker et vejledningsmøde, eller blot ønsker sig nogle kommentarer til deres problemformulering eller måske forslag til litteratur. Som lærer giver det mig bedre mulighed for at planlægge mit arbejde og mine køreture til Aalborg. Omvendt kan det i fremtiden betyde, at jeg skal arbejde i døgndrift med at besvare spørgsmål og sende breve. Tidligere har jeg ofte været udsat for at de studerende - især fra universitetet - ringer på stort set alle tidspunkter af døgnet, hvor jeg så lige skal forholde mig til en eller anden problemstilling. Det kan være meget vanskeligt at sige noget kvalificeret uden at virke sur eller ligeglad, fordi bruseren måske står tændt, maden i køkkenet bliver kold eller mine to små børn leger fangeleg. Disse mange situationer undgår jeg ved e-mail, hvor det er mig der bestemmer, hvornår jeg ringer til Aarhus og tømmer min postkasse og sender svar tilbage.

Afslutning

Spørgsmålet var om netværket kan anvendes til mere end blot at nedhente billeder af letpåklædte kvinder? Efter at jeg nu har arbejdet med netværket i et halvt år er jeg meget overbevist om, at der er tale om en revolution. Cyberspace er et nyt globalt bibliotek, hvor der både findes dårligt materiale og uinteressante emner, men der findes også gode hylder stopfyldt med interessant materiale. Analogien til et traditionelt bibliotek brydes dog ved, at der også åbnes mulighed for en global dialog i form at kommunikation via e-mail. I en række tilfælde kan man give sin mening til kende i relation til materialet, eller man kan direkte skrive til eksperter og forfattere eller andre folk, der er dybt interesserede i et emne - det være sig fra kernefysik, studiet af internationale relationer til homoseksualitet og fodbold.

Denne revolution vil få store konsekvenser. Når først eleverne og de studerende lærer at anvende dette globale levende netværk af viden - f.eks. studerende, der kommunikerer med professorer i botanik, drivshuseffekt eller europæisk integration - ja så bliver det svært både at udgive lærebøger, men også at være lærer efter den traditionelle model. Læreren og lærebøgerne vil ikke længere have monopol på rå viden og det vigtigste for læreren bliver at vejlede eleverne og de studerende i at analysere, fortolke, strukturere og præsentere den viden de har fundet(64). Som lærer bliver det risikabelt at påstå at man er ekspert på et område - f.eks. botanik eller EU - fordi de studerende på få sekunder via internettet f.eks. kan besøge Europakommissionen(65) og nedhente de sidste nye pressemeddelelser og rapporter.

Prøv cyberspace(66), og du vil se at der er tale om en revolution!

Seminarieadjunkt på Aalborg Seminarium,

Ekstern lektor i International politik og Europæiske forhold på Aalborg Universitet.

Peter Gorm Larsen

Kastanievej 52,

7700 Thisted

Tlf. 97912303

E-mail: Peter_Gorm_Larsen@fc.sdbs.dk

Noter:

1) Undervisningsministeriet er i færd med at oprette et sektornet, hvor hensigten er at koble uddannelsesinstitutioner sammen i et netværk. I første omgang er det de videregående uddannelser og seminarierne - ca. 70 institutioner. Se i øvrigt Bilag 16, "IT-baseret undervisning", pp. 236-237 i Info-samfundet år 2000 - Rapport fra udvalget om informationssamfundet år 2000, bilag, Forskningsministeriet, oktober 1994.

2) Begrebet cyberspace er opfundet af forfatteren William Gibson, der brugte ordet i en science-fiction roman ved navn Neuromancer fra 1984. Se også Claus B Christensen, http://www.lighthouse.dk/lighthouse/claus/, Rejsefører til Cyberspace, version 1.0, juli 1995, p. 5; Torben Kjær, Ud på Internettet - en begynderguide til det globale computernetværk, KnowWare serien, 2. udgave, 1994, pp. 3-7 (eller en nyere udgave af dette hæfte); Jens Kjærulff, "Et medium i støbeskeen" pp. 152-157 i tidsskriftet "Jordens Folk", nr.4, 1995, Etnografisk revy, 30. årgang. I øvrigt er der flere artikler om internettet i Info-samfundet år 2000 - Rapport fra udvalget om informationssamfundet år 2000, bilag, Forskningsministeriet, oktober 1994. Der findes også en række gode artikler om internettet i Jyllands-postens (http://www.jp.dk/) mandagstillæg "Viden om". Her kan jeg især nævne den 27.2.1995; 20.3.1995; 1.5.1995; 18.9.1995; 6.10.1995; 23.10.1995; 27.11.1995; 18.12.1995; 22.1.1996; 19.2.1996; 11.3.1996. Se også "Politikens netguide", 1995, en samling af artikler om internettet fra Politikens Computersektion fra den 15. juni til den 6. juli 1995. Besøg ugebladet Ingeniørens homepage på adressen: http://www.ingenioeren.dk/ , hvor der er samlet en række artikler om internettet. Se også "Børsens Jubilæumsavis", Et tillæg om Informationssamfundet, som findes på adressen: http://www.borsen.dk. Se stort tillæg til "Economist" med titlen: The Economist - A Survey of the internet - The accidental superhighway, The Economist, July 1st 1995. Se også det nye danske tidsskrift "Multimedie Cafe - Magasin om multimedier og internet i undervisningen", nr.1, november 1995. Af udenlandske bøger kan jeg nævne en blandt mange: Inside The World Wide Web, Steven Vaughan-Nichols; Rob Tidrow, et al., New Riders 1995. Se også Howard, Rheingolds; Virtual Community - en klassiker, der findes på adressen http://www.wel.com/www/hlr/vcbook. Se også bogen Informationsmotorvejen - Genvej til fremtiden, af Nicholas Barap, Teknisk forlag 1995.

3) SKODA står for Skolernes Databaseservice og er en informationsservice, der tilbyder on-line databaser, konferencefaciliteter og adgang til internet. Se Bilag 17: "IT i folkeskolen" pp. 259-261. i Info-samfundet år 2000 - Rapport fra udvalget om informationssamfundet år 2000, bilag, Forskningsministeriet, oktober 1994.

4) http://www.vg.no:80/vg/oslobilde/stor.html

5) http://wxweb.msu.edu/weather/

6) Hvis man interesserer sig for globalisering og global bevidsthed samt tid og rum kan jeg varmt anbefale at læse følgende: Roland Robertson; "Globaliseringens problem"; Grus nr. 41, 1993, pp.6-31. Artiklerne i Global Culture - Nationalism, Globalization and Modernity, ed. by Mike Featherstone, SAGE Publications, London 1990. Anthony Giddens; Modernitetens konsekvenser, Hans Reitzels Forlag, 1994.

7) http://www.disney.com/static/News/docs/HM_T/home.html

8) http://www.cnn.com/

9) http://www.gsfc.nasa.gov/NASA_homepage.html

10) http://bang.lanl.gov/solarsys/

11) http://www.cwi.nl/~steven/amsterdam.html

12) http://www.iesd.auc.dk/aalborg/

13) http://www.fagg.uni-lj.si/cgi-bin/vsl-front/QuickForm. Man kan også hente gode programmer i Jyllands-Postens computerklub på adressen: http://www.jp.dk/

14) Se artikel af Peter Hindsgaul, "Cyperspace i skolen - Svært at finde fordele ved internettet, Folkeskolen, nr. 6, 8. februar 1996, p.62.

15) Se note 2.

16) I den forbindelse har alle større radio og tv-stationer udsendelser om internettet, og selvfølgelig en homepage, hvor man kan orientere sig om tv og radio programmer. Man kan f.eks. læse hele DR`s tekst-tv, som var det fra et fjernsyn. Se i øvrigt også CNNs og Super Channels ugentlige program. Af adresser kan jeg nævne: http://www.dr.dk/ ; http://www.dknet.dk/tv/tv2/ ; http://www.nrk.no/ ; http://www.bbcnc.org.uk/info/bbc_info.html ; http://www.monitor.bbc.co.uk/top.htm ; http://www.cnn.com/ ; http://ericir.syr.edu/Discovery/w11.html ; de næste adresser giver et samlet overblik over tv-stationer: http://www.gim.de/EuroBC.htm ; http://www.algonet.se/~nikos/nordmed.html

17) Følgende adresse giver en god systematisk oversigt over danske servere på nettet: http://info.denet.dk/dk-infoservers.html

18) Steven Vaughan-Nichols & Rob Tidrow, et al.; Inside The World Wide Web, New Riders 1995.

19) Steven Vaughan-Nichols & Rob Tidrow, et al., op,cit., pp.301-324.

20) Mine adresser ligger i en konference ude på SKODA, klar til at hente hjem. Gå ind i konferencen "EDB og IT", derefter ind i konferencen "om internet", derefter ind i konferencen "adresser på internet".

21) http://www.jp.dk/

22) http://www.borsen.dk/

23) http://www.ingenioeren.dk/

24) http://www.dr.dk/

25) gopher://gopher.dknet.dk/11/Danske%20nyheder/

26) http://www.uvm.dk/

27) http://www.telepost.no/dagbladet/

28) http://www.vg.no:80/vg/

29) http://www.gp.westnet.se/

30) http://hamburg.bda.de:800/bda/int/spon/

31) http://www.welt.de/

32) http://www.ina.fr/CP/MondeDiplo/mondediplo.fr.html

33) http://www.guardian.co.uk/

34) http://www.ft.com/

35) http://www.telegraph.co.uk/login.html

36) http://www.enews.com/magazines/economist/

37) http://nytimesfax.com/

38) http://update.wsj.com/

39) http://www.usatoday.com/

40) http://pathfinder.com/@@EMZn@*KKaQMAQBCe/time/magazine/magazine.html

41) http://www.aber.ac.uk/~inpwww/enews.html ; http://www.algonet.se/~nikos/nordmed.html ; http://www.mediainfo.com/edpub/e-papers.home.page.html

42) http://www.jubii.dk/referenc/biblio.htm

43) http://www.fsk.dk/si/status/

44) http://www.sdn.dk/sdn/jump/minstyr.htm

45) Besøg Uffe Ellemann-Jensen på nettet og skriv et brev til ham: http://www.venstre.dk/

46) Prøv f.eks.: http://pathfinder.com/@@FsBwsPIcEQEAQHed/time/daily/time/1995/latest.html ; http://www.elibrary.com/ ; http://www.telegraph.co.uk/login.html ; http://solar.rtd.utk.edu/friends/news/rferl/master.htmlopt-tables-pc-english- (denne adresse beskæftiger sig med artikler om Central- og Østeuropa samt SNG.

47) http://www.cnn.com/

48) http://www.cec.lu/

49) Der findes også traktater på følgende adresse: gopher://marvin.stc.nato.int:70/11/Information/treaties

50) gopher://marvin.stc.nato.int:70/11/natodata eller http://www.nato.int/

51) gopher://gopher.nato.int:70/11/Other_International/csce

52) ipe@csf.colorado.edu

53) http://intertain.com/store/welcome.html ; http://www.bookshop.co.uk/ ; http//www.books.com

54) http://rowan.lib.utexas.edu/Libs/PCL/Map_collection/europe.html eller http://rowan.lib.utexas.edu/Libs/PCL/Map_collection/Map_collection.html

55) http://130.226.166.166/mem.htm

56) http://undcp.or.at/unlinks.html

57) http://www.ingenioeren.dk/

58) http://www.borsen.dk/

59) http://www.itek.norut.no/itek/sat/projects/sur_sat.fm.html

60) http://www.daks.dk/

61) http://www.uvm.dk/

62) Mit første brev var til præsident Clinton som også sendte et svar - prøv selv på adressen: president@whitehouse.gov

63) Hvis der er fejl i artiklen eller du har nogle gode adresser så skriv til mig på en af følgende adresser: Peter_Gorm_Larsen@fc.sdbs.dk eller PL@udd.aalbolaersem.dk eller petergl@socsci.auc.dk

64) Af relevante artikler, der beskæftiger sig med læring og IT kan jeg nævne: Bent B. Andresen; "Viden og læring i info-samfundet", Kvan, nr. 42, 1995, pp. 17-27. Bent B. Andresen; "Samfundsudvikling, skoleudvikling og læreruddannelse", pp.1-10. Bent B. Andresen; "De nye medier og læreprocesser", Dansk pædagogisk tidsskrift, nr. 2, 1995. Erik Dam; "Seminarierne: Center i lokalsamfundet eller en brik i cyberspace" i Udvikling i læreruddannelsen - En artikelsamling, Kvan 1996.

65) http://www.cec.lu/